Vinderen!

Så er der blevet udvalgt en vinder på helt tilfældig vis:
Og den heldige vinder af t-shirten er:
“Jeg har været rar – overfor ét menneske :o)
Kom gående i gågaden i Aalleren og fik øje på en mandlig ekspedient, der rettede butikkens gadeudstilling.
Han havde en seddel på ryggen.
Jeg forsøgte at lave øjne til ham, så han forstod, der var noget i vejen. I stedet flygtede han ind i butikken igen?
Så fik jeg øje på hans kollega, der stod og fnes i døren. Tydeligvis var det ham, der havde klappet lappen på makkeren.
“Jeg sagde ikke noget!”, råbte jeg tilfreds (og lettere dobbeltmoralsk). “Skidegodt!”, grinede kollegaen. “Om lidt sender vi ham til bageren!”

Altså, kan godt være jeg ikke helt opfylder kriterierne for konkurrencen – men én blev glad :o)”

Mette Dahl!
Jeg synes faktisk Mettes historie var ret sjov. Og er sikker på at i hvert fald kollegaen havde en rigtig god dag ;)
Så Mette, send mig en email på kirabo (at) kirabo.dk så vi kan få styr på præmien :)
Jeg er glad for alle jeres besvarelser og I lyder som nogle ret lækre og overskudsagtige mennesker – jeg håber I bliver ved med kærligheden! Tak fordi I ville være med :)

Konkurrence vol. 2!

De damer og de herrer. I anledning af alt muligt godt og i virkeligheden ingenting afholder Den Lille Sorte atter konkurrence!
Det kunne være dig!
 

Konkurrencen:

Forleden i bussen blev jeg inspireret af nogle tilfældige fremmedes venlighed overfor nogle andre tilfældige fremmede – og så tænkte jeg; det er der i grunden for lidt af. Så:
For at deltage skal du gøre nogen glad og skrive om det i en kommentar. Altså, du kan give et kompliment, hjælpe en tilfældig fremmed, eller noget helt andet. Bare spred noget uventet glæde og fortæl mig om det i en kommentar på dette indlæg.
Dokumentation er ikke et krav, men heller ikke af vejen.
Et eksempel på hvad du kunne gøre.
 
Der er ikke noget der giver ekstra point (udover den inkluderede gode karma), men man må som altid rigtig gerne dele bloggen med nogen man holder af og liiiiike facebooksiden :)
Konkurrencen slutter tirsdag d. 25. kl. 15, hvorefter jeg trækker en vinder, som så kan meddele hvilken tegning fra arkivet han/hun ønsker på sin t-shirt!
Jeg glæder mig til at læse om jeres venlighed!**Konkurrencen er slut**

Vinderen er..

Selvom I var så søde til at skrive, hvorfor I hver især skulle vinde, har jeg trukket én tilfældig vinder med hjælp fra Random.org. I virkeligheden burde I alle have vundet, men i denne omgang blev der altså kun trukket en enkelt vinder:
Så Lise Emilia, vil du ikke sende mig en mail med din adresse (på kirabo (at) kirabo.dk), og så får den eksklusive præmie med posten :) Tillykke!
Og til alle – I er smadder søde! Tak fordi I er her. :)

Den Lille Sortes allerførste konkurrence!

Det jeg har gået og brygget på (i efterhånden evigheder) er en lille konkurrence. Jo, det er sandt. Man kunne måske endda kalde det en julekonkurrence. Hvaba.

Jeg har gået og pønset på, hvad sådan nogle som jer, kære læsere, ønsker jer mest til jul. Penge? Tøj? Smykker? En rejse? Gavekort? Nej vel? Man skulle næsten tro, at jeg kan læse jeres tanker, for jeg har nemlig fundet den perfekte præmie. En eksklusiv samling af Den Lille Sorte-magneter! som en heldig vinder kan få op og hænge på køleskabet eller andre metalbaserede steder! Se nu bare her:

De inkluderer Irriterende Hipster-Barrista, Hul i Jorden, Rødvinsnydelse og et par forskellige fornøjelige versioner af undertegnede.

Det du skal gøre er at smide en kommentar på dette indlæg og så vil jeg næste søndag (d. 15.12.13) trække en vinder ved en helt tilfældig udtrækning. Du må rigtig gerne dele dette indlæg, invitere folk til at følge Den Lille Sorte eller like Den Lille Sorte på faceren – det er ikke et krav, men så ville jeg blive så glad.

Rigtig god advents- og julekarma til jer alle!

**Konkurrencen er nu slut**