I skovens dybe, stille ro

Jeg kan stadig godt lide at gå tur i skoven.
Jeg synes bare, at det er så usandsynligt irriterende at blive forstyrret af prust og nær-sammenstød med løbere konstance.
Alt jeg ønsker mig er at kunne sidde og nyde en stille, kontemplerende stund og lyden af vandet.
Men det får man fanme aldrig lov til i Risskov.
Så er de sgu også selv ude om det.

4 thoughts on “I skovens dybe, stille ro

  1. AnnM

    Nogle gange, ikke også, så skal folk lade være med at være så altive. Og bare humme sig. Og være lidt stille. Altså.
    Jeg oplever lidt den samme irretation når jeg sidder og læser og folk omkring mig insisterer på at snakke med mig. Nogle gange vil man bare gerne nyde livet uden alle mulige folk absolut skal være der også.

    Svar
    1. Kira

      Ja! Især den sætning. Tænk hvis der fandtes en knap, hvor man kunne tænde og slukke for andre menneskers tilstedeværelse. Orv… To the laboratory!

      Svar
  2. Pernille

    True that! Man skal bare kende alle de hemmelige steder i Risskov hvor løberne ikke kan løbe. Tak til Kristina for at sende mig herover på din blog!

    Svar
    1. Kira

      Jeg har lagt mærke til at der er meget færre løbere i øverste halvdel af skoven – heldigvis! Hvis du kender andre gode steder, må du sige til! ;)

      Og ja, tak til Kristina!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *