Jeg bor på Trøjborg i Aarhus i en lejlighed, på en gade med mange andre lejligheder. Det har jeg efterhånden gjort i nogle år. Hvert år efter nytår kan man se gaderne fyldt op med halv- og heldøde juletræer op af huse, skraldecontainere, midt på gaden. Som det vrede menneske jeg er, fylder det mig med harme.
Ét er at det fine træ som engang stod i Hr. og Fru Jensens stue som centrum for juleglæden, bliver kasseret og smidt på gaden som var det Lutmillas afdankede sutsko.
Noget andet er; de forsvinder jo ikke bare af sig selv? Hvis du kan finde ud af at slæbe molevitten med hjem, så kan du vel også finde ud af at slæbe det på lossepladsen? Eller bestille storskrald?
Jeg behøver vel ikke forklare hvor upraktisk løse juletræer er under stormvejr.
Faktum er at folk efterlader dem på gaden og håber på tingene løser sig af sig selv.
Men altså. Det er nu midten af januar og de ligger der stadig. 
Forleden havde vi middagsgæst på besøg – en så god gæst at han havde taget en pakke Merci med. Var meget taknemmelig.
Så jeg fortalte dem slet ikke at jeg nød et rigtig godt glas øl, da vi var færdige med at lave vores 
