Tag-arkiv: ost

Hver eneste gang

Det er næsten altid det samme når vi griller (på den gode måde). Det tager altid længere end forventet, så jeg er ved at kradse af af sult (jo) og øllen slår lidt hårdere på den tomme mave. 
Så når der endelig kommer mad, ÆDER jeg. Og ALT er fantastisk.
Og selvom man har fået mad så slår øllen (eller rosévinen) stadig hårdt….

Man skulle ikke tro det efter det sidste indlæg om ost.

Ost og jeg

Jeg har vist aldrig fortalt jer om mit forhold til ost (…)
Det er et kritisk forhold, som så langt tilbage jeg kan huske – og længere. Det er egentlig interessant, da jeg kommer fra et hjem, hvor gode, fedtede, lugtende, mugne oste er det lækreste man kan sætte tænderne i lørdag morgen (og fredag aften, søndag morgen, alle frokoster.. Og alle andre tidspunkter). Oste er værdsat hos mine forældre. 
Men selvom jeg bevæger mig mod min 26. sommer, skaber jeg mig stadig som et barn i nærheden af dem. Jeg vil hverken se på, røre, lugte, røre eller lugte folk der har spist af dem, eller genstande der måske/måske ikke har rørt ved dem. 
Det er selvsagt en konflikt der opstår hver gang jeg er hos mine forældre. 

 Og jeg har ingen forståelse for, hvorfor INGEN kan forstå, og tage hensyn til, at jeg har det sådan, og derfor efterlader ostekrummer for et godt ord.
Når det så er sagt, tror jeg heller ikke S forstår mine tvangstanker. Men jeg synes selv at det er et utvivlsomt tegn på kærlighed, når S er syg og jeg laver ham en ostemad alligevel.