Tag-arkiv: stine spedsbjerg

Hvem ER jeg?

Som sagt, så sad vi der og nød foredraget med Stine.
Hvad jeg ikke umiddelbart havde set komme, var, at jeg syntes at genkende noget andet end Stine’s egen streg i én af tegningerne, hun viste frem. Og jo, sørme om hun ikke havde givet spalteplads til Den Lille Sorte!
Fine Stine viste én af tegningerne, jeg havde lavet, efter at have mødt hende sidste år.. Blev pludselig MEGET rød i hovedet og meget lille.
Jeg ved ikke, hvorfor. Men når jeg presset til yderkanten af følelsesregistret, begynder jeg at tvivle på min egen eksistens og alt der har noget med den at gøre..
Jeg endte med at sige tak på trods af tomatkulør og stammen – og det viste sig, at min formodning var sand: Det er sgu mig der har Den Lille Sorte!
Ps. Ville være sikker på at jeg tegnede min rødmen sådan at man kunne forstå det, så jeg googlede ‘rødme’. Kan ikke anbefales.
Pps. Stine er sød.

Når man endelig træder udenfor hulen..

Jeg kommer ikke så meget ud, disse speciale-dage. Så når jeg endelig skal noget, får skroget hele armen.
Forleden var jeg med en veninde oppe på vores elskede Kaserne og høre Stine holde foredrag. Pudset og fin blev jeg inspireret af foredraget..
 Fantastisk dag (der kommer en opfølgning). Bare skide ærgeligt at den skal sluttes af med at man finder en plet på den mørkegrå bluse man har haft på hele dagen (været fin til foredrag i), fordi man har hældt mælk ned af maven. Øv.

En Kira-streg af Stine-streg

T og jeg var taget til tegneseriebeats med debat og løjer i aftes. Min eksamenshjerne trængte til sjov, og det var lige hvad den fik!
Oven i købet var Stine en del af aftenens imponerende panel, og havde jo bestemt mig for at sige hej og sår’n, men når man har siddet hjemme i en måned, bliver man så akavet…
Men heldigvis er Stine jo så sød, så det var slet ikke (helt) så slemt.
Fik endda min helt egen Stine-streg med hjem – manner, hvor den skal i ramme!