Forleden sad pigerne og snakkede rødvinsrus. Det A fortalte kunne vi alle mere eller mindre relatere til.
For det starter altid med et enkelt glas..
Men pludselig er første (og næste) glas væk, og varmen strømmer over én…
Og oftest kommer melankolien på et tidspunkt og rammer én hårdere end man forventer.
Men det ender altid ret fredeligt.
(er det helt galt at jeg får lyst til rødvin her på morgenstunden?)
