Fordi jeg nu har haft eksaminer siden slut-november, er jeg efterhånden en smule mærket af tilstanden.. Jeg kommer ikke meget ud, og da S også er en travl mand, kan det godt gå hen og blive lidt ensomt.
Når jeg endelig kommer ud, har jeg en tendens til at blive lidt ehm… overentusiastisk..
Og det gør desværre ofte folk en smule utrygge. Men der er kun en uge tilbage, så kan jeg forhåbentlig vende tilbage til mit velkendte, menneskesky jeg.
Jeg tror desværre, at du vil opnå endnu større højder for mærkeligheder det næste halve års tid. Jeg forventer i hvert fald selv, at specialetiden vil ændre mig forevigt (udover graviditeten). Jeg tror, man kommer ud i den anden ende som en helt fremmed person, ifht hvad man startede ud med. Kynisk, understimuleret rent socialt, og stærkt fabulerende og påståelig omkring ALT. Men jeg håber det bedste for dig :)
Åh gud. Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det. :| Man burde starte til bridge eller noget lignende, når man ikke når at gå i komplet selvdestruktiv, antisocial opløsning!
Ja, der skal nok tænkes i løsninger inden det når så vidt. Bridge, vin og oste aftener, hækle og hyggedage etc. listen må gerne udvides uendeligt :)