De damer og de herrer. I anledning af alt muligt godt og i virkeligheden ingenting afholder Den Lille Sorte atter konkurrence!
 |
Det kunne være dig!
Konkurrencen:
Forleden i bussen blev jeg inspireret af nogle tilfældige fremmedes venlighed overfor nogle andre tilfældige fremmede – og så tænkte jeg; det er der i grunden for lidt af. Så:
For at deltage skal du gøre nogen glad og skrive om det i en kommentar. Altså, du kan give et kompliment, hjælpe en tilfældig fremmed, eller noget helt andet. Bare spred noget uventet glæde og fortæl mig om det i en kommentar på dette indlæg.
Dokumentation er ikke et krav, men heller ikke af vejen.
Et eksempel på hvad du kunne gøre.
Der er ikke noget der giver ekstra point (udover den inkluderede gode karma), men man må som altid rigtig gerne dele bloggen med nogen man holder af og liiiiike facebooksiden :)
Konkurrencen slutter tirsdag d. 25. kl. 15, hvorefter jeg trækker en vinder, som så kan meddele hvilken tegning fra arkivet han/hun ønsker på sin t-shirt!
Jeg glæder mig til at læse om jeres venlighed!**Konkurrencen er slut**
jeg lavede stegt flæsk med persillesovs til min kæreste i dag – det er hans favorit :) så jeg tror det har gjort ham glad :)
maibritt // maibrittj_@hotmail.com
Den anden dag havde jeg helt vildt meget overskud og kunne ikke lade værre med at smile til alle jeg så. Ikke en direkte handling, men forhåbentlig gjorde jeg noget godt for andres humør.
Jeg ved ikke om jeg når at smide dokumentation ind i en kommentar, for jeg kan først nå at gøre min gode gerning på tirsdag. Men her er planen! Jeg er ved at flytte, og er i den sammenhæng ved at skille mig af med rigtig mange ting. På tirsdag samler jeg alle mine gamle tøjdyr sammen, går ned til Mødrehjælpens genbrug på Frederiks Allé her i Aarhus og afleverer dem dér. Der kan de komme børn til gode som ikke har så meget ellers. Jeg lover at tage et billede når jeg afleverer dem :)
Vi har en gammel kunstner rendende rundt på museet i disse dage, og her den anden dag løb hans skrivemaskine tør for “trykbånd” – eller hvad sådan noget nu hedder. Han var rundt og spørger alle om de ikke kunne hjælpe ham med at renskrive en enkelt A4 side, men alle havde så travlt så travlt. Så kom han til sidst ind til mig, og jeg sagde fluks ja. Det tog ikke mere end 10 min, han blev super glad, og jeg er nu blevet han “bedste veninde” (som han siger) på museet. Der skal de mindste ting til nogle gange.
Jeg har været rar – overfor ét menneske :o)
Kom gående i gågaden i Aalleren og fik øje på en mandlig ekspedient, der rettede butikkens gadeudstilling.
Han havde en seddel på ryggen.
Jeg forsøgte at lave øjne til ham, så han forstod, der var noget i vejen. I stedet flygtede han ind i butikken igen?
Så fik jeg øje på hans kollega, der stod og fnes i døren. Tydeligvis var det ham, der havde klappet lappen på makkeren.
“Jeg sagde ikke noget!”, råbte jeg tilfreds (og lettere dobbeltmoralsk). “Skidegodt!”, grinede kollegaen. “Om lidt sender vi ham til bageren!”
Altså, kan godt være jeg ikke helt opfylder kriterierne for konkurrencen – men én blev glad :o)
Jeg gemte fastelavnsboller på min roomies hylde i køleskabet i dag, som en overraskelse til ham midt i al læsningen. I kan tro, han blev glad!