Jeg er igang med at teste kontaktlinser. Det er første gang nogensinde jeg prøver sådan nogen. Det går rigtig godt. Når de først er i. Og hvis de skal blive i, sådan, for altid. Det skræmmer mig at skulle ind og ‘trykke’ på øjenbollen, som optikeren sagde. Men det der skræmmer mig allermest.. Det er at tage lortet ud igen.
…
Hvis vi nu bare ignorere det, så er det der er sværest måske at vænne mig til mit gamle jeg uden briller.
Haha ja! Man får de vildeste tanker! Jeg synes det mest skræmmende er, at de tørrer sådan ud når de ikke sidder i, eller lægger i saltvandet. … Hvad nu hvis de bliver sådan i mine øjne når jeg glemmer at blinke!?
… ehm. Og jeg er blevet meget opmærksom på min næseryg efter jeg er begyndt på linserne. MIN NÆSERYG. Helt ærligt. Hvad pokker er det dog for en usikkerhed der er sneget sig frem dér? …
Linser er godt nok noget underligt noget.
Eller at man glemmer at tage dem ud og man får permanente skader på øjnene :S Arg.
Og i øvrigt, der er intet i vejen med din næseryg, FYI! ;)
Kære Kira
Jeg ville aldrig turde kontaktlinser … ville ryste så meget på hånden, at de ville falde på gulvet :-(
Ved du hvad, John, det sker konstant for mig! :) Jeg må sige, man vænner sig hurtigt til dem!
Åh ja kontaktlinser. Jeg har prøvet flere gange, men de ender altid med at dreje rundt på øjet og da jeg har bygningsfejl er resultatet at jeg konstant har et syn som en svært beruset, men jo uden de andre “fordele” derved :-o
Arg, det lyder ubehageligt! Der var jeg heldig nok til at min bygningsfejl var så lille, at den kunne ignoreres i linse-sammenhæng.
Så hellere pagne og briller!