Jeg blev også spurgt hvad mit kæreste og mit værste eje er. Jeg har lidt en aversion (kald det hysteri) mod at vælge nogle af mine ting-ting fremfor andre, så derfor er jeg gået lidt mere overordnet til værks.
Så mit kæreste eje. Der vil jeg nok sige min fantasi. For den kan overraske mig med dens særheder og uforudsigelighed, og det er så forunderligt at læne sig tilbage og bare følge med og se hvad den nu finder på. (Tryk på billedet for at se en stor version – der gik desværre en del detaljer tabt i den lille)
Mit værste eje derimod, det er nok den mørke skygge der altid lurer i mit baghoved og fortæller mig at jeg ikke er god nok.
Den er et værre røvhul og jeg kaster tunge bøger efter den dagligt.
Bliv ved med at kast tunge bøger efter den skygge, måske forsvinder den helt en dag ;) Jeg synes i hvert fald helt bestemt at du er mere en god nok :) Og hvor er det en dejlig fantasi tankevej, der sker rigtig mange spændende ting på den ;)
<3 :)
Den skygge der, kender jeg godt. Bortset fra, at min skygge er en vagabond, der siger, at jeg kun hører til på samfundets bund, og det kan alle jo se.
Jeg tror, du skal invitere din skygge med på en rutschebanetur sammen med fantasien. Så I kan blive bedre venner, og så din skygge kun er der til at støtte dig i at gøre tingene så godt, som du kan – og ikke for at holde dig tilbage.
For du kan virkelig noget, Kira. Du er sindssygt dygtig!
Tusind tak, Sisse, sidder jo helt og får fugtige øjne (allergi, helt klart allergi…..) Go’ tanke, den med at skyggen skal hjælpe én med at gøre tingene så godt som man kan, og ikke for at bremse én.
Jeg synes du skal give din vagabond et los over skinnebenet og sige han skal passe sig selv!