I sidste uge tog jeg med en veninde på karrieremesse her i Aarhus. Det var en lærerig oplevelse. Vi startede med at stille os i kø til at få taget portræt til CV. Fotografen var dog ikke enig i mit valg af accessories.
Jeg har ikke modtaget billedet endnu, men jeg har nu heller ikke de store forventninger til det. Forventer lidt noget i den her retning:
Egentlig troede jeg også at virksomhederne i standene ville føre ordet. Det gjorde de ikke.
Heldigvis var min veninde bedre til at smalltalke end jeg. Så jeg kunne bruge tiden fornuftigt på at fokusere på følelsen af at mine arme pludselig var utroligt lange.
Jeg fandt også ud af, at når man tager på karrieremesse følger der en særlig uniform. Nemlig som minimum en skjorte, så man kan se rigtig karrieremindet og professionel ud. Sådan en havde jeg heller ikke på.
Jeg tvivler lidt på, at jeg tager med en anden gang….
SÅ relaterbart <3
<3 <3
Jeg har flere gange stået på sådan en karrierestand og jeg tage aldrig teeten. Ganske enkelt fordi jeg er interesseret i de kandidater der er interesserede nok til at tage første skridt.
Jeg smiler selvfølgelig til dem der går forbi men i modsætning til andre messer er publikum sælger og den på standen køber. Ydermere så vil man i servicebranchen selvfølgelig gerne have fat i medarbejdere der ikke er bange for at tage kontakt til ens kunder.
Så lærte jeg også det :) Jeg havde vist misforstået messekonceptet!