– Det er Bertil der har svært ved at forstå, hvorfor alle råber og skriger, når han bare gerne vil hygge.
Kategoriarkiv: DenLilleSorte
Live-tegningstegninger
Jeg havde det skidesjovt til live-tegning i onsdags. Tak for jeres mails, kommentarer og søde beskeder, det var virkelig fedt at I ville være med! Jeg har scannet tegningerne, så I kan få et bedre billede af hvad der foregik – kunne se at det ikke altid var lige nemt at se hvad vi havde lavet.
In order of appearance:
Reaktionen man får når folk siger at Harry Potter ikke er rigtig litteratur
Hvordan ville I reagere hvis I blev sat på ryggen af en hest
Hvad er dit yndlingsdyr?
Vi tre holder jul sammen
Kiksede selfies
En slørhale der overfalder en piratfisk
Hvordan så du ud som barn?
Noget med gulerødder
Hvorfor ser kvinder fodbold?
tegn påskeharen
Fantasidyr
Hvordan vi ville være som kattedamer
Hvad ville jeg tage på til en vild glamrock-koncert?
Sex & the city – hvem minder jeg mest om?
Hvordan forbereder man sig til en korprøve?
Hvis der ønskes uddybende forklaringer på mine ellers meget velfortolkende tegninger, kan man se hele sessionen på youtube HER.
I aften! Nu med link
Er I godt klar over at det er i aften Henkogt Hverdag, Live fra Lolland og jeg livetegner? Det er det og jeg er spændt.
Alt I skal gøre er at følge dette link – altså DETTE LINK – til youtube kl 20 og så vil vores rødmossede ansigter tone frem. Det bliver legendarisk.
Måske min sengetid skal overvejes..
..nu hvor selv mine forældre bemærker at man går tidligt i seng.
Poking device
Vi har nogle naboer der altid ser tv. Fra tidlig morgen til sen aften. Det lægger vi selvfølgelig kun mærke til fordi den store lysende skærm er rimelig markant i vores udsigt. Men en dag var det slukket. Hele aftenen.
Så jeg fik en god idé.
Men vi kom lidt fra det igen. Den skulle have været rigtig lang. Og havde ikke lige noget ved hånden. Heldigvis var tv’et tændt dagen efter, så alt var ok.
Folk der burde slås i hovedet med en skovl: Del 3
De der idiotiske Fakta-medarbejdere, der hyper-imponerede peger dramatisk på tilfældige varer, med middelmådige priser, i Faktas reklamer.
Og nu vi er i gang, så ligeledes den person der fandt på at bruge ordet “brunch-tastisk” i den nyeste fakta-reklame.
Nu sker det!
..tænkte jeg.
Da jeg kom hjem igår aftes og tømte postkassen, kastede jeg et blik over Århus Onsdags forside. Var lige ved at skide i bukserne, da jeg ser en af teaserne.
Var fanme spændt. “Tre på stribe”, stod der. Men fanme om avisen ikke har brugt vores navn til at beskrive et eller andet obskurt forfatterarrangement i stedet. Nu har jeg aldrig.
Det er som om de slet ikke har forstået hvort stor og banebrydende vores arrangement er.
Det er ikke som de tror
En af de første gange jeg var på webcam med Kristina og Sidsel begik jeg den “fejl” at få et glas godt øl mens vi snakkede. S og jeg kan nemlig godt lide specialøl, og nyder det engang imellem. Også på hverdage.
Det har udviklet sig til en særlig mistro overfor alle drikkevarer jeg siden har indtaget, mens vi har holdt møder. Om det er i cola-dåser eller krus.
Så jeg fortalte dem slet ikke at jeg nød et rigtig godt glas øl, da vi var færdige med at lave vores trailer, sidste onsdag. De skulle jo nødig tro at jeg drikker hele tiden.
Med hjertet på rette sted
Weekenden var meget stille for bloggens vedkommende. Vi havde nemlig både gæster og planer søndag.
S havde spurgt mig om jeg ville hjælpe med at være vejviser til Hjerteløbet igår. Efter megen betænkningstid (det var jo søndag morgen, ik..) sagde jeg ja. Og valgte naturligvis at drikke gode mængder vin og øl dagen inden med venner og god mad.
Det virkede som en god idé på det tidspunkt. Ikke så meget søndag kl 8.
Heldigvis fik vi os snøvlet afsted. Og jeg fik smilet pænt til ALLE løberne. Synes det var lidt for akavet at råbe af dem, ligesom alle de andre gjorde.
Fejrede successen med en lang lur på sofaen, hvor jeg snorkede så højt at jeg vågnede. Flere gange.
Den mest langsomme i hele verden
T vil starte sin egen tegneblog. Er relativt utålmodig.