Nogle gange savner jeg mit lange hår….
Mest fordi det ville være perfekt til at skræmme livet af mine naboer.
Lige så god en grund som alt andet
Skriv et svar
Kategoriarkiv: God humor
Live-tegning med 3 på stribe
Om mig, mig, mig og drømme
Den sidste omgang spørgsmål handler om mine fremtidsdrømme, arbejde og tegnestil.
Jeg blev spurgt “Hvordan kom du op med ideen om denne tegnestil?”. I virkeligheden er det nok noget der har udviklet sig. For da jeg var lille (jeg ved ikke helt hvornår det begyndte) begyndte jeg at tegne familiens sjove anekdoter. Situationer vi har moret os over, som selvfølgelig skulle gentages, så vi kunne grine én gang til.
Lige så stille udviklede denne stil sig, og har faktisk holdt fat i en del år nu (bloggen har jo også næsten 4 år på bagen). Hvis man synes det kunne være sjovt at se hvordan Den Lille Sorte startede ud (for der er faktisk sket en del), kan man med fordel læse bloggen helt fra begyndelsen.
Jeg blev også spurgt, hvad jeg som barn gerne ville være, når jeg blev voksen. Og jeg tror faktisk det var noget så regulært som frisør. Det er jeg også sikker på, jeg ville være vildt god til.
Og mit drømmejob i dag? Jeg vil ikke lægge mig fast på en titel, men jeg drømmer om et kreativt fællesskab af en art, hvor jeg enten kan arbejde med mine kreative evner eller mine kunsthistoriske. Jeg er ikke så kritisk, jeg kunne bare så godt tænke mig et rart arbejde.
Det allersidste spørgsmål i denne omgang går på, hvilken opskrift der ville være den første til at komme op, hvis Den Lille Sorte (Gryde?) ville blive forvandlet til en madblog. Det er faktisk lidt sjovt, for jeg har altid haft en fascination af alt det her mad – og TV-køkkener. Da jeg var lille stod jeg for det meste under vores altan, og snakkede til buskene, men jeg blev smurt ind i mudder.
Så derfor er jeg ret sikker på, at jeg ville lave de dersens populære “v-logs” direkte fra køkkenet, så jeg kunne udleve min drøm. Den første video ville være om min livret pt.: Pizza med dampede rødbedeskiver og karameliserede løg med balsamico. (savl)
Og ja, selvfølgelig ville jeg have skåneærmer på.
TAK for alle jeres spørgsmål – det har virkelig været sjovt at tegne svarene! Vi er kommet vidt omkring, og nu ved I en del meget random ting om mig. Det er der vel også en art kvalitet i!
Del:
Om sweatre, afhængighed og verdensherredømmet
Så er vi efterhånden nået til næstsidste omgang svar på spørgerunden! Her kommer svar på nogle knap-så-relaterede-spørgsmål.
Jeg blev eksempelvis spurgt om hvor mange islændersweatre jeg ejer. Jeg har kun én. Som S’ mor har strikket til mig i brun og lækkerhed. Men jeg ville aldrig sige nej til flere (*hinthint*). I virkeligheden synes jeg man burde have en almindelig, én med lynlås, én med knapper og én med rullekrave. Og alle i i en sort, en brun, en grå og en hvid version. Ikke at jeg kræver meget.
Jeg blev spurgt, hvad der mon kunne kurere min trang til chips. Hvilket i princippet er et spørgsmål jeg ikke forstår, for hvorfor skulle jeg ville det?! Forslaget lød på babylort på posen, og hvorom jeg godt nok synes det lyder ubehageligt, så tror jeg ikke det ville kurere min smag for chips. Derimod hvis de var lavet af blåskimmelost, så tror jeg, jeg ville brænde alle chips i hele verden.
Hvis jeg var verdens hersker, hvordan ville verden så se ud? Den ville nok være jævnt ubehagelig, gold og tom, fordi alle ville have flygtet.
..men for den sidste pose kaffe i verden, ville jeg tage det hele tilbage og give verdensherredømmet til højestbydende.
Del:
Hvis jeg var et dyr
2. spørgsmål fra spørgerunden. Der blev spurgt, hvilke dyr S og jeg ville være, hvis vi var.. ja, dyr. Både hvad S mener og hvad jeg mener. Så jeg spurgte S, uden at fortælle hvad jeg selv forestillede mig. Efter lidt betænkningstid sagde han, at jeg var hans enhjørning (cheesy-alert! men nuuuurh <3) og at han nok ville være et dovendyr. Så har jeg blot tilføjet, at hvis jeg var en enhjørning, ville jeg nok være en My Little Pony-udgave af en enhjørning. Bare fordi.
Jeg må indrømme, jeg havde lidt andre forestillinger. Nu hvor S har fået kæmpe skæg var det første jeg tænkte, at han naturligvis måtte være en bjørn. Sådan en stor sød, blød, beskyttende, men voldsom-når-sur, og stærk bjørn. Jeg ville nok være Æslet fra Peter Plys.
Man lærer en masse om sig selv og sin kæreste, når man skal besvare sådan et spørgsmål. F.eks. lærte jeg også nogle af mine tegneevners begrænsninger. Bjørne er for svære.
Del:
Siger jo bare sandheden
De næreste venner
Forleden fik jeg en sms fra T.
Moment – over. Jeg var også lige ved at blive urolig for niveauet af rørstrømskhed fra hans side.
Del:
Det der humor ligger til familien
Misforstået humor
Her på det sidste har jeg fået at vide nogle gange, at jeg ligner min far.
Jeg har nu lært, at den slags skal man ikke joke med.
