Kategoriarkiv: Oh no you didn’t

Velkommen til 2014! Og 3 måneders fortsat vinter, arbejde, januarhysteri, vinterdepression….

Skriv et svar

Godt nytår! Så skiftede vi lige pludselig over til 2014. Jeg tror, jeg vil undlade at referere årets hændelser, som så mange andre – I var der jo. MEN! Et dejligt år har det været. Jeg vil gerne sig TAK for at I er her, for at I kommenterer følger med og er så herlige.

Jeg ønsker jer hver og én et fantastisk nytår.

Jeg vil gøre mit til at 2014 bliver et mere aktivt blogår – nu er der hverken speciale eller noget i vejen, så mon ikke! Hvad kunne I tænke jer mere af på Den Lille Sorte?? Mangler I noget? :)

Tilbage på min arbejdspind tænker jeg med længsel tilbage på en jul, hvor min største mission var at finde ud af hvor meget rødvin jeg kunne drikke og samtidig strikke uden at lave fejl..

Ps. Det var en del…

 

Socialt akavet

2 svar
Jeg har egentlig aldrig været god til at begå mig socialt. Altså, det har jeg indfundet mig med, så det er ok. Selvom jeg nogle gange godt kunne have lyst til at slå mig selv i hovedet med en skovl.
For eksempel når en sød og venlig sjæl gerne vil give mig en gave.
Så er mit umiddelbare svar næsten altid
Nok mest fordi jeg har en følelse af at det er det rigtige at gøre/at personen i virkeligheden ikke mener det, og faktisk forventer et nej eller af andre logiske grunde.
Men jeg må have en eller anden realitetssans i kroppen, for jeg bliver altid i tvivl.
Og efter at have diskuteret det, med mig selv og den gavmilde sjæl, at have forsikret mig selv om at det er okay, og personen om at jeg ikke vil tage imod gaven, hvis det ikke er det der er meningen, men at jeg samtidig er usandsynligt taknemmelig, ender det som regel med at jeg ydmygt tager imod.
Og efterfølgende skiftevis er grædefærdig over venligheden og vred og pinagtig over min person.
Med andre ord – ligesom enhver anden tirsdag.

Hvordan man IKKE håndterer en skriveblokade

Skriv et svar
Efter klam omgang bronkitis og dum skriveblokade måtte jeg ty til nye midler. Så min mor og jeg blev enige om at rosévin var vejen. Bare lige for at løsne lidt.
Hvad jeg lige glemte var, at vi også snakkede om en mængdegrænse, sådan at jeg ikke endte i uføre.
Prøver måske en anden gang. Uden at kombinere det med skæbnesvangert afsnit af The L Word.

Forestillinger om virkeligheden

Skriv et svar
Forleden tog jeg til Haderslev. Både for at fejre min mors fødselsdag, men også for at give specialet en skalle.
Det er altid interessant at se, hvordan virkeligheden ser ud i forhold til de forventninger og forestillinger man gør sig.