Kategoriarkiv: Oh no you didn’t

Entusiasme

Fordi jeg nu har haft eksaminer siden slut-november, er jeg efterhånden en smule mærket af tilstanden.. Jeg kommer ikke meget ud, og da S også er en travl mand, kan det godt gå hen og blive lidt ensomt.
Når jeg endelig kommer ud, har jeg en tendens til at blive lidt ehm… overentusiastisk..
Og det gør desværre ofte folk en smule utrygge. Men der er kun en uge tilbage, så kan jeg forhåbentlig vende tilbage til mit velkendte, menneskesky jeg.

Ikke den hurtigste knallert på havnen..

Som mange andre har jeg skulle bruge en del af min eftertragtede juleferie på idiotiske eksamensopgaver. Heldigvis står mit gamle værelse næsten urørt, så der er altid en arbejdsplads klar til mig.
Mit eneste problem er at kontorstolen på mit værelse syntes meget lav.
Hvilket jeg faktisk fik rigtig ondt i nakken af, sjovt nok. Det undrede mig – for godt nok er det vist nok min gamle kontorstol fra da jeg var yngre, men den har aldrig været i børnestørrelse, så vidt jeg husker.
Men så var der noget der begyndte at dæmre…..
Så det viste sig bare at det egentlig var mig, der var en kegle. Efter at have siddet med knæene, bogstaveligt talt, oppe om ørene – i en uge. Ahem.

Forskellen mellem en scooter og en bil

Min mor har for kort tid siden fået sig en scooter (ja, så sej er hun!). Min svoger har i mange år drømt om en Vespa, så straks familien kom til Danmark sprang han på mors scooter og fræsede op og ned af gaden.
Han lærte den dag, at mens man ikke kan falde ud af en stillestående bil, kan man godt falde med en stillestående scooter. Tyngdekraften, du ved.

At udforske sine grænser

Det er lidt grænseoverskridende, egentlig, at vise mit hår som det i virkeligheden ser ud, fordi jeg fordet meste tegner det knold. Men det er nu gået så vidt at jeg må gøre noget ved manken.
Intet ved denne tegning lyver. Har egentlig ikke noget imod at have langt hår, men det knuder og ser dumt ud, og de etager jeg fik klippet i for et år siden er selv blevet så langhårede at man skulle to vi samlede sammen til en parykbutik.
Problemet er bare at jeg simpelthen ikke bryder mig om at tage til frisør, for de forstår konsekvent ikke hvad jeg vil, selvom jeg har billeder med. Så det skal nok blive interessant imorgen, hvor helvede bryder løs.
Håber bare ikke at ende sådan her (og ja, det er sket før).

Konklusion

Nu har jeg efterhånden gennemgået alle stadier i hamskiftet af mine fødder (hah! klamt). Der er ikke så meget andet at sige end at mine fødder er fine og babyagtige (altså ligesom babyers fødder, ikke fordi mine fødder er formet som babyer, wtf.). Jeg anbefaler processen!