Jeg har læst mig til at det er meget vigtigt med en fængende overskrift på ens jobansøgning.
Kategoriarkiv: Ting der skete
Børn giver ingen mening
Børn er totalt umulige at diskutere med. De gider overhovedet ikke argumentere konstruktivt.
Når efterår er bedst
Ny yndlingsposition: Dækket af flertal af tæpper, strikketøj der knirker, uldne sokker og Walking Dead på Ipad’en. Jeg er vild med efterår.
Live-tegningstegninger
Jeg havde det skidesjovt til live-tegning i onsdags. Tak for jeres mails, kommentarer og søde beskeder, det var virkelig fedt at I ville være med! Jeg har scannet tegningerne, så I kan få et bedre billede af hvad der foregik – kunne se at det ikke altid var lige nemt at se hvad vi havde lavet.
In order of appearance:
Reaktionen man får når folk siger at Harry Potter ikke er rigtig litteratur
Hvordan ville I reagere hvis I blev sat på ryggen af en hest
Hvad er dit yndlingsdyr?
Vi tre holder jul sammen
Kiksede selfies
En slørhale der overfalder en piratfisk
Hvordan så du ud som barn?
Noget med gulerødder
Hvorfor ser kvinder fodbold?
tegn påskeharen
Fantasidyr
Hvordan vi ville være som kattedamer
Hvad ville jeg tage på til en vild glamrock-koncert?
Sex & the city – hvem minder jeg mest om?
Hvordan forbereder man sig til en korprøve?
Hvis der ønskes uddybende forklaringer på mine ellers meget velfortolkende tegninger, kan man se hele sessionen på youtube HER.
Poking device
Vi har nogle naboer der altid ser tv. Fra tidlig morgen til sen aften. Det lægger vi selvfølgelig kun mærke til fordi den store lysende skærm er rimelig markant i vores udsigt. Men en dag var det slukket. Hele aftenen.
Så jeg fik en god idé.
Men vi kom lidt fra det igen. Den skulle have været rigtig lang. Og havde ikke lige noget ved hånden. Heldigvis var tv’et tændt dagen efter, så alt var ok.
Det er ikke som de tror
En af de første gange jeg var på webcam med Kristina og Sidsel begik jeg den “fejl” at få et glas godt øl mens vi snakkede. S og jeg kan nemlig godt lide specialøl, og nyder det engang imellem. Også på hverdage.
Det har udviklet sig til en særlig mistro overfor alle drikkevarer jeg siden har indtaget, mens vi har holdt møder. Om det er i cola-dåser eller krus.
Så jeg fortalte dem slet ikke at jeg nød et rigtig godt glas øl, da vi var færdige med at lave vores trailer, sidste onsdag. De skulle jo nødig tro at jeg drikker hele tiden.
Med hjertet på rette sted
Weekenden var meget stille for bloggens vedkommende. Vi havde nemlig både gæster og planer søndag.
S havde spurgt mig om jeg ville hjælpe med at være vejviser til Hjerteløbet igår. Efter megen betænkningstid (det var jo søndag morgen, ik..) sagde jeg ja. Og valgte naturligvis at drikke gode mængder vin og øl dagen inden med venner og god mad.
Det virkede som en god idé på det tidspunkt. Ikke så meget søndag kl 8.
Heldigvis fik vi os snøvlet afsted. Og jeg fik smilet pænt til ALLE løberne. Synes det var lidt for akavet at råbe af dem, ligesom alle de andre gjorde.
Fejrede successen med en lang lur på sofaen, hvor jeg snorkede så højt at jeg vågnede. Flere gange.
Den mest langsomme i hele verden
T vil starte sin egen tegneblog. Er relativt utålmodig.
Når intet hjælper
Igår havde jeg en rigtig øv-dag. Var småked hele dagen, kunne intet fornuftigt lave og synes bare alt var dunkelt. Selv ikke en tur i skoven og ved stranden hjalp i det lange løb.
Så da S og jeg var ude for at handle til aftensmad og han havde fyldt kurven op med lækre øl (mest til sig selv), synes jeg også at jeg skulle have noget godt, nu hvor jeg var så ked. Men anede ikke hvad.
Praktisk talt INTET kunne få mit humør op.
Det kan man vist kalde en succes!
Efter at have tullet rundt i en suppe-tåge det meste af ugen er der sket ting og sager.
I tirsdags måtte jeg få en bagekartoffel til aftensmad. Det var exceptionelt. Bare ikke ventetiden. Det tog for evigt inden den var ordentligt tilberedt. Sådan føltes det i hvert fald.
Det var bare som om at to dage på flydende kost og grøntsager havde gjort ting ved min mave. Så efter at have ædt både kartoffel og skræl (selvfølgelig) havde jeg det ubehageligt.
Generelt har jeg været rigtig dårlige venner med Suppekur. Ingen energi, kvalme, og lignende. Min intention om at blogge dagligt om forløbet blev skudt i sænk, da jeg ikke kunne andet end at ligge ned og se serier, uden at blive skidt. Og efter gulerodsspisning i offentligheden, feberlignende tilstande og virkelig slemt ubehag har jeg slået op med Suppekur. For fuck den.
Jeg fejrede det med tortellini med pesto. Og regner aldrig med at snakke med Suppekur igen.