Når man ikke tør stille spørgsmål

Familien tog i weekenden til Langeskov kræmmermarked. Årets begivenhed. Masser af penge brugt på gode sager og ubrugeligt ragelse.
Efter mine forældre havde brugt (hvad der i hvert fald føltes som) evigheder ved én bod, blev jeg nysgerrig. Og bakkede langsomt væk.

Jagten går ind

Da jeg nu er nyledig ligger landet jo sådan, at jeg skal have udfyldt CV alle mulige steder. Det er især “Kompetence”-begrebet der af uvisse grunde volder mig problemer.
For jo længere jeg sidder med det, jo mere frustreret bliver jeg (udover at miste resterne af min selvtillid bid for bid).
Jeg får en ubegribelig lyst til at smadre det med en skovl.

Kan umuligt være den eneste

En del af lykken ved at være færdig på kandidaten har blandt andet omhandlet en masse bøvl med SU (eller mangel på samme). Med bedste trodsige hat på havde jeg bestemt mig for at ringe til dem og skælde ud.
Og det er selvfølgelig logisk nok, at når man har problemer med sin SU, så har man nemlig masser råd til at bruge flere timer i telefonkø.
Ps. Ja, jeg er meget taknemmelig for at SU eksisterer i Danmark, vi er meget priviligerede. Men måske man kunne tilpasse systemet, så det rent faktisk fungerede. Bare en idé.