Fml.

Jeg er blevet ramt af vinter-eksamen-mangelpåvitaminer-speciale-mørke-træthed. Er kronisk træt og snottet, og det udvikler sig aldrig til reel influenza (ville jeg egentlig foretrække, så jeg kunne få det bedre på den anden side).
Jeg er træt og uoplagt fra jeg vågner..
..og kan kun lige overskue at kravle op til skrivebordet med kaffen..
..få læst lidt til specialet..
..hvorefter jeg kan kravle tilbage i min hule, fuldstændig brugt og ubrugelig.
 Vil virkelig gerne snart have forår og energi igen.
Savner energi.

Glæden ved nye ting

Når man gør den store fejl at læse indlægssedlen igennem, inden man påbegynder ny medicin (det står der jo på glasset man skal..) og der står (alvorlige, ikke-almindelige) bivirkninger som
paranoide forestillinger, hallucinationer, hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øverste lag?!?
Og så er der jo de ikke-alvorlige som bevidstløshed, hårtab, psoriasislignende udslæt og blødning fra hud.
W.T.F.

Luksusproblemer

Til min fødselsdag i slut-januar fik jeg en ny computer. Min “gamle” er syg (måske I kan huske, at jeg har haft problemer? Her og her kan I blive husket på det) og skal til reparation, men jeg kan ikke undvære computeren, når jeg skal skrive, redigere usw. (Luksus, ikke)
Men den nye computer har Windows 8. Har I prøvet det? Synes selv jeg er ret habil til det der computer, men 8 er næsten for fancy til mig.
Måtte slå op i brugsvejledningen for at finde ud af, hvordan man slukker apparatet………

Borgen og os

S og jeg har det med at blive afhængige af tv-serier engang imellem. Det sker ikke tit, men når det sker, får vi intet lavet og ser afsnit-efter-afsnit-efter-afsnit…
Seneste opdagelse er Borgen (er vildt bagud, jeg ved det godt). Dramaet har nu indtaget vores virkelighed også.
(Måske rimelig lamt indlæg, hvis man intet forhold har til Borgen.. Og ps. ingen spoilere tak!!)

And so it goes..

Livet arter sig sjældent som man forventer det. Men alligevel kan det altså komme bag på én. Min januar var grum og på trods af hyggelig fødselsdag, endte den uventet og dumt. Er forhåbentlig rigtigt ovenpå igen snart. Ellers gider jeg ikke mere, nå.
Jeg er lige så stille begyndt på mit speciale, og med min hang til bøger bliver det hurtigt farligt.