At vende tilbage

Det er ret svært at vende tilbage efter et indlæg som det foregående. Men nu prøver jeg uanset.

Livet vender så småt tilbage til det normale – eller, det påtvinges man i hvert fald, når man starter næstsidste semester på ens uddannelse. Der har absolut været lyspunkter i de tre måneder, jeg har været væk. Det allerstørste var for en lille uge siden, da min bedste veninde fødte sin anden søn og jeg fik lov til at være med til fødslen.

Men når man har været væk i så lang tid, bliver det også en stor mundfuld at starte med at tegne igen. Jeg har kunne mærke hvordan Den Lille Sorte bog har ligget i en bunke de sidste måneder og glødet. Og hvordan den siden har ligget fremme og stirret mig lige i nakken.
Ej, så slemt har det nok heller ikke været..
Sidst, men ikke mindst, tusind tak for jeres beskeder, det har altså virkelig varmet at komme herind. Jeg håber, at der stadig er nogen af jer tilbage derude – Vi ses snart igen :)

Om stilheden

Da jeg værdsætter jer, mine søde læsere, så meget, vil jeg gerne fortælle, hvorfor der har været stilhed og hvorfor der måske vil være stille nogen tid endnu.
Tidligt mandag morgen mistede jeg en kær ven, som også var min bedste venindes mand. Det skete pludseligt og meget uventet, uden nogen varsel. Den sidste uge har været rigtig hård på mange måder og det forventer jeg også at den næste tid bliver. Jeg ved ikke, hvordan tidshorisonten ser ud, men kan mærke jeg trænger til en pause.

Jeg siger det ikke nok, men tak for jeres søde og sjove kommentarer tit og ofte.

Ting der bare ikke er okay

Forleden var S og jeg i biografen for at se Black’s Game (Svartur á Leik). Vi havde sat os til rette og reklamerne begyndte..
Og reklamen for den nye More Music-cd begynder og spiller den der horrible sang.. Og der var noget, der ikke var helt rigtigt.
Klaphatten ved siden af mig nynner med?!
Nogle gange er vold i ægteskabet ok.