Ebony & Ivory

Vi har haft besøg af S’ gode ven over weekenden. Tiden er blevet udnyttet til det yderste – i torsdags var drengene på shoppings.
Det viste sig de havde købt ens sko; ét par i hvid, et i sort. Da de stillede op til at få taget billede af undertegnede var det en smule svært at holde ansigtet i seriøse folder.

Not a girl, never a woman

Da solen skinnede igår blev jeg inspireret til at være tøset og det-der-boho. Jeg havde fundet mig en “omg, zupernem og idiotsikker!!!1”-tutorial på youtube (I kan allerede fornemme, hvor vi er på vej hen, ikke?) og gik optimistisk igang.
Men pigen løj jo. Tydeligvis. Supernem-rodet-frisure-med-tørklæde fungerer kun på folk med medfødt medgørligt og smukt hår, desuden med et kranie der har indbygget tørklæde-holder i nakken.
Jeg tror bare, jeg dropper at være pige.

Det ultimative antiklimaks

Jeg har næsten ikke kunne holde korpus i ro, mens jeg var forkølet. Så lige så snart jeg kunne trække vejret igen, fejrede jeg det med at gøre ovnen ren.
 Havde bare lige glemt at efter 5 dage i sengen, tager det lidt tid før man kan restituere og vende tilbage til samme energiniveau. Var fuldstændig ødelagt af at styrte rundt (vaske ovn, emhættefiltre, vaske tøj etc).
Og det er bare et komplet antiklimaks at have så meget at brokke sig over, når der ikke er nogen til at brokke sig til.

 

Pinligheden selv

Nu begynder det snart at blive pinligt. Jeg havde kun lige sagt at jeg var stærkt tilbage, men så ramte maveonde og en ubehøvlet forkølelse mig. Jeg er lige så utilfreds som I er.
Til gengæld er jeg så heldig at have én som S, som sørger for mig, når jeg har det skidt.
 Han feder mig op, når jeg ikke kan spise rigtig mad. Kager, is og chips en masse. (Og nu gik jeg lige her og troede at der var chancer for vægttab, men nej nej, det sørgede S for ikke var en mulighed! (suk))
Og han finder strikkeopskrifter til mig, når jeg er træt af at se TV. Se, det er sgu da en god kæreste!

Legendarisk!

I dag skifter vi lige mediet her på bloggen, men kun med god grund. Vil nemlig vise jer det fine selskab undertegnede kom i, da T og jeg var til tegneserie-tamtam for noget tid siden.
T er så heldig at han, til forskel fra mig, ikke er genert af sig, så han fik arrangeret en fællestegning fra aftenens stjerner. Er tydeligvis ikke jaloux.
Han gav endda Stine en af ærespladserne lige ved siden af hans egen tegning (af sig selv).
Men! Jeg fik sørme også lov til at kradse mig ind på den. Niveauforskellen behøver vi ikke tale om, men ih!
Er stadig herrestolt :)