Bliss

Forleden sad pigerne og snakkede rødvinsrus. Det A fortalte kunne vi alle mere eller mindre relatere til.
For det starter altid med et enkelt glas..
Men pludselig er første (og næste) glas væk, og varmen strømmer over én… 
Og oftest kommer melankolien på et tidspunkt og rammer én hårdere end man forventer.
Men det ender altid ret fredeligt. 
(er det helt galt at jeg får lyst til rødvin her på morgenstunden?)

Prioriteter

Jeg bryder mig ikke om folk fra Amnesty (eller de 100 andre slags ‘gadesælgere’, der findes på strøget i Århus). Jeg siger konsekvent nej. 
Ps. For at jeg ikke fremstår som en egoistisk poptøs, skal det måske siges at jeg støtter hvor jeg føler jeg kan, og betaler ligeledes et månedligt bidrag til en udvalg organisation. 
Pps. Jeg siger sjældent nej, fordi jeg rent faktisk skal shoppe, men derimod fordi jeg er imod at blive stoppet på gaden, mens jeg går rundt i min egen verden. Især fordi det kan ske helt op til 5 gange på en tur på strøget. Altså, really?

Priceless!

Forleden fortalte A en anekdote, som jeg ikke kunne undlade at illustrere. Hun havde nemlig være i bad hos sine forældre, og mens hun stod intetanende i badet, havde familiens hund fundet frem til hendes brugte tøj (jeg vælger at tro det lå på gulvet). 
Så da hun kommer ud af badet, står hunden med hendes aflagte *host* underbenklæder i munden. (Priceless)

… og naturligvis måtte hun indsætte jagten på at få dem tilbage. 
Hvad man ikke ville have givet for at have været en flue på væggen :)

Oh no….

Kæreste-situationen bliver værre og værre. Nu træner han også i et væk. Og når han tager ned i centeret, gør han det i den nye vinterfrakke. Jeg må snart indse realiteterne, og lede efter en ny lejlighed. 
Ps. Gider ikke høre noget om, at det er min egen skyld, nu hvor jeg bare ligger og flader ud foran TV’et. Det skal jeg fanme have lov til! 

Når udklædning er ok

For en uge siden holdt vi Halloweenfest på kunsthistorie. Meget vellykket aften med et væld af edderkoppespind og glitrende bordpynt, drikkevarer og højlydt latter. 
Jeg var så heldig at have verdens fineste mest uhyggelige spøgelse som sidemand. 
(Jeg var Wednesday Addams)

At savne sin søster

Jeg har en søster som bor på den anden side af vandet. Nærmere betegnet Nord Irland (så det er faktisk flere gange vand). Derfor ses vi sjældent på grund af vores skrøbelige økonomier. 
Så jeg kommer tit til at savne vores fjollerier, eksempelvis i prøverummet hos TKMaxx… 
Men lige så meget de stille mandage (da jeg boede hos hende og familien) hvor vi drak the og så Gilmore Girls.