For laaaarng tid siden fixede vi jo det der vitrineskab. (læg lige mærke til hvor overskudsagtigt “fixede” lyder). Det eneste vi ikke fixede, var grebene, håndtagene, på skabet. Så det skulle vi finde.
Det er bare lidt lissom vi ikke har samme opfattelse af, hvad vitrineskabet skal udstråle..
Needless to say, vi er stadig ikke nået til enighed.
Jeg havde fundet et nyt DIY-projekt, som teknisk set var ret enkelt. Det handlede egentlig bare om at male et lille bitte tv-bord.
Jeg hader skunken. Så meget at jeg ALDRIG åbner dørene dertil. Så meget at S ved at han altid kan gemme mine gaver derine, fordi der ingen chance er for at jeg roder mig derind.
Men siden han ikke lige var i stand til at finde den der maling til mig, og jeg VIRKELIG gerne ville igang, så var der jo ingen vej udenom.
Lettelsen var håndgribelig. Jeg var fanme stolt af mig selv.
Det var bare som om S ikke oplevede helt samme entusiasme. Som om han ikke helt fattede hvordan mit liv var forandret? Måske var det fordi han nu kunne se, hvordan mit behov for beskyttelse nu har ændret sig?
Nogle gange bliver jeg meget frustreret over at være “hjælpeløs kvinde”. Synes sjældent jeg får lov til bare at prøve (og evt. begå fejl) selv. I hvert fald når det handler om gør-det-selv arbejde.
Men efter at have stirret på min nymalede opslagstavle i ugevis fik jeg nok.
Så jeg gravede værktøj frem. Fra skunken. Det eneste sted i lejligheden, hvor S ved han kan gemme mine julegaver fordi jeg er for angst til at åbne lågen derind.
(bare for at illustrere mit motivationsniveau)
Det var den bedste følelse. Nu gjorde jeg det bare. Og manner, det ville blive en succes.
Efter at have forsøgt i rimelig lang tid blev jeg fanme sur. Hvor svært kan det være at skrue sådan en krog i? Inden du siger “Ikke særlig svært!”, så vid at jeg slår dig i ansigtet, hvis du siger det.
Det endte selvfølgelig med en “hvad-skal-du-så-skat?-er-det-det-rigtige-bor-skat?-nu-skal-jeg-lige-vise-dig-det-skat”-session. Jeg var overhovedet ikke irriteret.
Jeg har altid gerne ville være en af de der krea-mennesker, der laver alting selv – med mængder af overskud re-designer de møbler, laver indviklet mad fra bunden og får absurd seje idéer, som jeg aldrig ville kunne komme på.
Så S og jeg fik fat i et vitrineskab, som egentligt var forfærdeligt.
Det skulle egentlig bare males. Nem opgave, ik. Men problemet er at når man først har skulle bøvle med umuligt malertape..
Og rygsmerter og alt muligt andet
Så kan det fanme næsten også være ligemeget.
Jeg bliver aldrig sådan et DIY-menneske. Jeg er kun sådan et menneske, der laver DIY-projekter sammen med min kæreste. Hvilket lyder som en relativt træls slags person.
Havde en vild plan i dag. Mit pandehår gik mig efterhånden til hagen, så snipsnip.
