Efter jeg havde været til frisøren og havde færdiggjort nogle ærinder, kom jeg pludselig i tanker om at jeg havde glemt at åbne drivhuset i haven (det skal man når det er så varmt, ellers dør baby!)

Så jeg spurtede – svedende som stor orne – hjem for at redde hvad reddes kunne.

I desperationen virkede det logisk at puste luft ind i drivhuset via mundkraft…..

Ps. Intet døde. Min salat er glad, mine tomater og bladbeder ligeså. Lykke!