Senere samme nat ebbede festen lige så stille ud, samtidig med solen stod op.
A var usandsynligt frisk. Unaturligt frisk, vil jeg vove at påstå.
Af samme grund havde jeg slet ikke livskraft nok til at sige hende imod. Så vi tog hjem til mig for at sove. Hvilket man faktisk burde gøre noget mere. Hvis man liiige skruer ned for mængden af alkohol inden. For, som om det ikke var slemt nok at vågne efter fire timers søvn, så vågner man til lyden af Deadline. What the fuck.
Forleden var jeg til fest. Hvor jeg naturligvis havde taget for få, men gode, øl med. Jeg var allerede lidt skuffet (over min ringe evne til at vurdere mit eget ølindtag). Men så gjorde A mig opmærksom på noget grusomt.
Først blev jeg paf, og lidt såret. Men så begyndte jeg at føle mig olm..
Jeg ville mægtig gerne være overskudstypen der tager den slags med et smil. Men det er jeg ikke.
Sådan havde jeg lyst til at gøre. Og sådan burde jeg have gjort. Istedet surmulede jeg i et hjørne (og drak mig i hegnet med halv/halv gin og tonic).
Lad vær med at røre min Ale nr. 16.
Den stakkels Lille Sorte har været slemt overset i det sidste stykke tid. Men det skal være slut nu! Jeg har nemlig fået sommerferie (VUHU!), så nu har jeg mængder af overskydende tid (*host* netop derfor har jeg jo været vildt meget ved computeren i denne uge….). Men det skal nok blive bedre nu :)
Jeg fejrede sommerferien med folk fra studiet – det var tiltrængt.
