Tag-arkiv: eksamen

Min egen lykkes smed

Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har tegnet hvor koldt det er i vores soveværelse. Det skal måske siges, at jeg har arbejdsplads ved vinduet derinde og at huset vi bor i ca. er 500 år gammelt. Mindst.
Derfor trækker det af H til, og det er ikke en overdrivelse, når jeg siger, at bladende på min stuebirk blafrer, selvom vinduet er lukket.
Anyhoo. Omkring jul erhvervede jeg mig en varmeblæser for at afhjælpe problemet. Kan jo ikke sidde i frostgrader, når jeg skal skrive mit speciale?
Jeg afprøvede den forleden…
Salig lykke. I can die (warm and) happy now.

Entusiasme

Fordi jeg nu har haft eksaminer siden slut-november, er jeg efterhånden en smule mærket af tilstanden.. Jeg kommer ikke meget ud, og da S også er en travl mand, kan det godt gå hen og blive lidt ensomt.
Når jeg endelig kommer ud, har jeg en tendens til at blive lidt ehm… overentusiastisk..
Og det gør desværre ofte folk en smule utrygge. Men der er kun en uge tilbage, så kan jeg forhåbentlig vende tilbage til mit velkendte, menneskesky jeg.

Excuse me while I die

Jeg må ærligt indrømme at energien til at blogge ikke har været tilstedeværende siden nytår. Min gruppeopgave i Project Management har taget al energi til et stadie, hvor jeg har været fuldstændig ubevægelig af træthed hver aften.
Mit hovede har været ved at eksplodere.
Der er kun to mundtlige eksaminer tilbage, så forhåbentlig det bliver lidt bedre nu? Ellers dør jeg.

Ikke den hurtigste knallert på havnen..

Som mange andre har jeg skulle bruge en del af min eftertragtede juleferie på idiotiske eksamensopgaver. Heldigvis står mit gamle værelse næsten urørt, så der er altid en arbejdsplads klar til mig.
Mit eneste problem er at kontorstolen på mit værelse syntes meget lav.
Hvilket jeg faktisk fik rigtig ondt i nakken af, sjovt nok. Det undrede mig – for godt nok er det vist nok min gamle kontorstol fra da jeg var yngre, men den har aldrig været i børnestørrelse, så vidt jeg husker.
Men så var der noget der begyndte at dæmre…..
Så det viste sig bare at det egentlig var mig, der var en kegle. Efter at have siddet med knæene, bogstaveligt talt, oppe om ørene – i en uge. Ahem.