Tag-arkiv: familie

Ikke så sej længere

Da jeg var i Sønderjylland spurgte min yngste nevø mig, hvordan et bornholmer-ur egentlig fungerer.. Følte mig ærlig talt lidt udsat, men forsøgte ihærdigt at være Seje-moster og besvare spørgsmålet.
Umiddelbart var svaret ikke fyldestgørende nok, da vi var nødt til at spørge min far..

Forskellen mellem en scooter og en bil

Min mor har for kort tid siden fået sig en scooter (ja, så sej er hun!). Min svoger har i mange år drømt om en Vespa, så straks familien kom til Danmark sprang han på mors scooter og fræsede op og ned af gaden.
Han lærte den dag, at mens man ikke kan falde ud af en stillestående bil, kan man godt falde med en stillestående scooter. Tyngdekraften, du ved.

Da moster var dreng

På de to gode sommerdage tog den hjemkomne familie og vi andre på stranden. Her kom jeg i tanke om sjove ting, vi plejede at lave på stranden, da moster var dreng.
Umiddelbart var det mig, der synes det var sjovest, endte i hvert fald selv med at bygge en sandhavn til børnenes både. Det var SÅ sjovt.
De aner ikke, hvad de gik glip af!

Yndlingsmennesker

I dag kommer min søster, min svoger og deres to dejlige unger hjem på besøg (de bor jo i udlandet, så vi ser dem ikke så tit) – og jeg GLÆDER MIG. Derfor har jeg en forventning om at mine opdateringer her vil blive lidt sporadiske, men lad os nu se.
Anyhoo, jeg kan findes i nærheden af dem her:

 

GODT NYTÅR!

Op til årets sidste dag begynder jeg altid at tænke tilbage over året, de forrige år og det kommende. Heldigvis er der mange gode minder, dejlige mennesker og glade stunder at blive husket på. 
Og ikke mindst, I er grund til mange smil. Jeg sender virtuelle kram til alle, og håber I får en dejlig aften, hvordan I end fejrer den, og et spændende 2012. 
Til sidst vil jeg gerne sende en hilsen til min familie i Irland: Søster, svoger og yndlings nevøer x2. Vi savner jer og tænker meget på jer. Mange kys og kram fra os alle i nr. 13 <3

Vi ses alle i 2012 !

At savne sin søster

Jeg har en søster som bor på den anden side af vandet. Nærmere betegnet Nord Irland (så det er faktisk flere gange vand). Derfor ses vi sjældent på grund af vores skrøbelige økonomier. 
Så jeg kommer tit til at savne vores fjollerier, eksempelvis i prøverummet hos TKMaxx… 
Men lige så meget de stille mandage (da jeg boede hos hende og familien) hvor vi drak the og så Gilmore Girls.