Tag-arkiv: forkølet

Det ultimative antiklimaks

Jeg har næsten ikke kunne holde korpus i ro, mens jeg var forkølet. Så lige så snart jeg kunne trække vejret igen, fejrede jeg det med at gøre ovnen ren.
 Havde bare lige glemt at efter 5 dage i sengen, tager det lidt tid før man kan restituere og vende tilbage til samme energiniveau. Var fuldstændig ødelagt af at styrte rundt (vaske ovn, emhættefiltre, vaske tøj etc).
Og det er bare et komplet antiklimaks at have så meget at brokke sig over, når der ikke er nogen til at brokke sig til.

 

Gud, er du her stadig endnu? Ja da!

Så fik jeg vist påtvunget bloggen en rimelig lang, ufrivillig pause. Det var slet ikke meningen (så havde jeg jo sagt det) og egentlig ret synd. Men igen kom det bag på mig, hvor travlt man kan have på forårssemestret. 
Imens Den Lille Sorte har ligget gemt væk nederst i en urimeligt stor bunke af ting har jeg holdt påske med S og mine forældre og blandt andet holdt oplæg i Foucault’s Madness and Civilization med en ordentlig forkølelse oveni hatten. 
Men altså. Nu er jeg tilbage, og det nyder jeg ærligt talt! 

Rigtig Syg.

Har lige tilbragt den forgangne (smukke, solrige, inspirerende) weekend i sengen. Var blevet Rigtig Syg. Sådan føltes det i hvert fald. 
Da forkølelsen (host) søndag eftermiddag lettede en smule, og jeg kunne bevæge mig ind i sofaen, spenderede jeg rundt regnet 5 timer på at se Jamie Oliver-programmer. 
Jeg har det selvsagt meget bedre i dag.