Det var fredag. Jeg havde kæmpet mig igennem horder af irriterende mennesker..
..igennem alenlange køer..
..og måtte kæmpe mig gennem, naturligvis, modvind..
Jeg ville bare gerne hjem.
På vejen hjem går jeg forbi en kvinde der klamrer sig til en flaske hvidvin, med et anstrengt udtryk i øjnene.
Da gik det op for mig..
At fredag er det tidspunkt, hvor vi alle egentlig vil det samme..
Hjem.
Jeg har før skrevet om, hvordan jeg ville ønske jeg kunne være hende “overskuds-damen”. Hende, hvis hjem er rent og rydeligt, hende, der har lavet alting selv. Uanset hvor meget jeg prøver bliver kagen klæg og der vil altid være dust-bunnies i hjørnerne og bunker af lort alle vegne. Men uanset så prøver jeg. Hver gang jeg får gæster. Så skal alt jo gøres på én gang.
For det meste mestrer jeg også at opretholde illusionen (forestiller jeg mig..) (især hvis mine gæster er blinde)..
Men inde bagved.. 
Græder min sjæl. Fordi den mest af alt har lyst til at sove i 3 dage ovenpå kraftanstrengelserne.
Når S og jeg en sjælden gang imellem får de bare bordflader frem fra al rodet, går det op for os hvor lækkert og overskudsagtigt det faktisk ser ud, når der er ryddet op i køkkenet.
Men når man så vender ryggen til i 5 minutter..
Jeg sværger. Jeg tror, vi har en poltergeist.
Der sker store sager! Den Lille Sorte har nu sit helt eget domæne. Der mangler stadig lidt detaljer hist og her, men vi er ved at være der. Mangler I noget? Hvad synes I?
Jeg har heldigvis kunne importere alle gamle indlæg – desværre har nogle af billederne lidt en smule overlast. Men anyhoo!
Derfor har jeg været begravet i koder og websager de sidste 2-3 dage. Ergo intet sjovt er sket. Men mand, hvor har jeg glædet mig til at kunne vise bæstet frem.
