(Advarsel: Ikke for sarte sjæle)

Jeg elsker at læse på kunsthistorie. Især når vi har om det ækle, hæslige, uhyggelige, ubehagelige i kunsten. 

Det er allerbedst, når vores underviser (som er helt uden grænser, det’ fabelagtigt) viser billeder af hjerner inficeret med maddiker. 

Måske jeg har presset jer lidt nu? Jeg er mærkelig, det har jeg aldrig lagt skjul på. :)

Anyway, det pudsige er at jeg sagtens kan se på et billede af ovenstående, men når mine medstuderende så viser en video med close-up optagelser af bumser der bliver… ja.. tegningen skulle sige alt.. – men dér siger jeg stop. Måtte kigge væk for ikke at kaste op. 

Og ja, vi er sgu sære på kunsthistorie :)