Jeg kan elskede at sidde i mit vindue og kigge på månen lyse op på en mørk himmel.
At sidde i stilheden og finde former i skyggerne på dens overflade. At tænke på at det er den samme måne, vi alle ser på.
Indtil den dag hvor jeg pludselig så en klovn grine ned til mig, direkte oppe på månen.
Nu kigger jeg ikke på månen mere.
Senere samme nat ebbede festen lige så stille ud, samtidig med solen stod op.
A var usandsynligt frisk. Unaturligt frisk, vil jeg vove at påstå.
Af samme grund havde jeg slet ikke livskraft nok til at sige hende imod. Så vi tog hjem til mig for at sove. Hvilket man faktisk burde gøre noget mere. Hvis man liiige skruer ned for mængden af alkohol inden. For, som om det ikke var slemt nok at vågne efter fire timers søvn, så vågner man til lyden af Deadline. What the fuck.
