Forleden var jeg til fest. Hvor jeg naturligvis havde taget for få, men gode, øl med. Jeg var allerede lidt skuffet (over min ringe evne til at vurdere mit eget ølindtag). Men så gjorde A mig opmærksom på noget grusomt.

Først blev jeg paf, og lidt såret. Men så begyndte jeg at føle mig olm..

Jeg ville mægtig gerne være overskudstypen der tager den slags med et smil. Men det er jeg ikke.

Sådan havde jeg lyst til at gøre. Og sådan burde jeg have gjort. Istedet surmulede jeg i et hjørne (og drak mig i hegnet med halv/halv gin og tonic).

Lad vær med at røre min Ale nr. 16.