Det var fredag. Jeg havde kæmpet mig igennem horder af irriterende mennesker..
..igennem alenlange køer..
..og måtte kæmpe mig gennem, naturligvis, modvind..
Jeg ville bare gerne hjem.
På vejen hjem går jeg forbi en kvinde der klamrer sig til en flaske hvidvin, med et anstrengt udtryk i øjnene.
Da gik det op for mig..
At fredag er det tidspunkt, hvor vi alle egentlig vil det samme..
Hjem.
Jeg har været usandsynligt stille i meget lang tid nu. Og det er der en forklaring på.
I november blev jeg overspændt over julen og begyndte at lægge planer.
Problemet var bare at jeg måske overvurderede hvor mange timer der er i døgnet, når man også skal alt muligt andet end at lave sine julegaver.. Så efterhånden blev min liste lidt længere end forventet..
Hvordan kan det, selvom man begynder i november, stadig komme bag på én hvor lidt tid der er til jul?
