Så fik jeg vist påtvunget bloggen en rimelig lang, ufrivillig pause. Det var slet ikke meningen (så havde jeg jo sagt det) og egentlig ret synd. Men igen kom det bag på mig, hvor travlt man kan have på forårssemestret. 

Imens Den Lille Sorte har ligget gemt væk nederst i en urimeligt stor bunke af ting har jeg holdt påske med S og mine forældre og blandt andet holdt oplæg i Foucault’s Madness and Civilization med en ordentlig forkølelse oveni hatten. 

Men altså. Nu er jeg tilbage, og det nyder jeg ærligt talt!