Tag-arkiv: undertøj

Ambushed

Jeg var et smut ude og glo på tøj i vinterkulden. I mit varmeste, mest uprætentiøse tøj var jeg ude for at kigge helt uforpligtende.
Fandt en pæn blazer, blev overfaldet af (sød) ekspedient.
Der er nogen der ikke kan finde ud af at sige nej.
Hvorfor sker sådan noget kun, når man hverken har været i bad eller fået ordnet ben, og i øvrigt er iklædt røde trusser, blå sokker og grå bh.
Naturligvis blev det en attraktion for samtlige af butikkens ekspedienter.
Over en time senere stod jeg igen på gaden, overophedet og overvældet.
Spurgte inden om der kom mange mennesker ind i butikken nu det var så koldt. Hun sagde, at de ikke havde haft noget at lave hele dagen. Figures.
Ps. De var mægtig søde og kunne naturligvis ikke vide noget om min tvivlsomme hygiejne eller mit had til at prøve tøj.