Mit ansigt da jeg hørte om potentielt sprængfarlig vulkan på Island – i selveste ugen hvor jeg tager derop. Den får tæv, hvis den går i udbrud og smadrer lufttrafik, gør den.
Mit ansigt da jeg hørte om potentielt sprængfarlig vulkan på Island – i selveste ugen hvor jeg tager derop. Den får tæv, hvis den går i udbrud og smadrer lufttrafik, gør den.
Nogle gange bliver jeg meget frustreret over at være “hjælpeløs kvinde”. Synes sjældent jeg får lov til bare at prøve (og evt. begå fejl) selv. I hvert fald når det handler om gør-det-selv arbejde.
Men efter at have stirret på min nymalede opslagstavle i ugevis fik jeg nok.
Så jeg gravede værktøj frem. Fra skunken. Det eneste sted i lejligheden, hvor S ved han kan gemme mine julegaver fordi jeg er for angst til at åbne lågen derind.
(bare for at illustrere mit motivationsniveau)
Det var den bedste følelse. Nu gjorde jeg det bare. Og manner, det ville blive en succes.
Efter at have forsøgt i rimelig lang tid blev jeg fanme sur. Hvor svært kan det være at skrue sådan en krog i? Inden du siger “Ikke særlig svært!”, så vid at jeg slår dig i ansigtet, hvis du siger det.
Det endte selvfølgelig med en “hvad-skal-du-så-skat?-er-det-det-rigtige-bor-skat?-nu-skal-jeg-lige-vise-dig-det-skat”-session. Jeg var overhovedet ikke irriteret.