Bliver lige spændt hver gang.
Tag-arkiv: vinter
Små ting i hverdagen man skal sætte pris på
Jeg har besluttet at Skitselørdag bliver til Søndagstegning. Det handler både om min tid, men et eller andet sted virker søndag også mere logisk til en anderledes tegning – ‘tegning’ fordi Skitselørdag ofte var fyldt med tegninger fremfor skitser. Og ikke mindst holder jeg fast i konceptet, for jeg nyder virkelig at tage mig tid til de her tegninger af forskellig art.
I denne uge har jeg skriblet på denne liste. For mig er et nyt år ikke ensbetydende med 20 forskellige fortsæt. Vinteren er hård, og selvom januar byder på min fødselsdag, synes jeg den og februar kan være lige så hård og bidende at komme igennem som et blæsevejr i frostgrader. Derfor går meget af mit fokus også på at huske alle de gode ting man holder af, de ting der er rare og ting man nogle gange glemmer. Alle de små og store ting der gør dagene lidt lysere. Så derfor har jeg skitseret en lille liste over gode og simple ting, man lige skal stoppe op og nyde. Når jeg lige tænker over det – ting der faktisk er hygge i essensen.
Hav en dejlig søndag – nyd den!
Når efterår er bedst
Ny yndlingsposition: Dækket af flertal af tæpper, strikketøj der knirker, uldne sokker og Walking Dead på Ipad’en. Jeg er vild med efterår.
9 Tips Mod Efterårsblues
I anledningen af den uendelighedsregn der lige nu falder i stride strømme fra en koksgrå himmel bringer jeg sæsonens guide til hvordan du kan gribe din uundgåelige efterårsblues an. (Altså, selvom man, som jeg, elsker efteråret, kan man stadig godt få efterårsblues og tung træthed).
Anyhoo, lad os komme til sagen! Her følger altså mine 9 tips, som er baseret på grundig research på Google:
1. Motionér. Det er vigtigt at røre sig. Men det er det jo sådan set på alle årstider.. Giver ekstra point hvis man gør det udendørs. Bare fordi det er ekstra træls.
2. Spis sundt. Igen, noget man siger, man burde gøre hele året rundt. Spis årstidens grønt som eksempelvis gulerødder, græskar, æbler (alle fungerer rigtig godt i kage).
3. Kom udenfor. Det er vigtigt at få luft i hovedet. Og lys, ikke.
4. Undgå at drikke for meget alkohol. Altså, det råd skal muligvis tages med et gran salt (et shot snaps) – man skal jo komme igennem det på en eller anden måde.
5. Slap af. Det er altid sundt. Men det er ikke sundt at stresse.
6. Vær social. Men kun med folk du kan lide, og kun når I laver sjove ting. Resten er ligemeget.
7. Få nok søvn. Altid essentielt.
8. Spis D-vitamin. Når det nu er så pokkers mørkt er det vigtigt med d-vitamin. Bare gør det.
9. Plej dig selv. Men det er næsten unødvendigt at sige, ikke? Det er jo det eneste man har lyst til i vintermånederne.
Du får ekstra point, hvis du kan gøre alle de ovennævnte samtidigt med den her.
Jeg håber I kan bruge disse råd – som virkelig er creme de la creme – og komme godt gennem de mørke måneder.
Som tak modtager jeg gerne kage.