Igår brugte S og jeg det meste af aftenen på at spille Matador. Og det var smadderhyggeligt.
Indtil S begyndte at vinde det hele og spille smart.
Jeg er egentlig ikke en dårlig taber, men nogle gange bliver man (jeg) bare så vred, at man (jeg) ikke helt kan styre sig (mig).
Jeg har stadig smagen af gamle mennesker, støv og røg i munden.
Yummi. Lækkert, hahaha.
HAHAHAA :D Genialt!
Det eneste spil jeg ikke kan tåle at tabe i. Er elelrs en god taber (og en dårlig vinder) bare ikke i matador. Det spil får åbenbart det værste frem i folk
Måske er det fordi det så succesfuldt refererer til virkelighedens sociale succes, så når man taber, føles det som om man taber i livet. Lortespil.