Eftersom jeg er begyndt at blive køresyg når jeg rejser med tog, kan jeg ikke foretage mig meget andet end at stene og sove. Problemet er bare at når jeg stener, glemmer jeg at styre hvor mine øjne bevæger sig hen.
Især når man finder ud af, at man har siddet med øjnene solidt plantet i fremmed mands skridt de sidste 5 minutter.
Oh the awkward silence..
Det gør jeg også altid. I sommerperioden har jeg været glad, fordi jeg har kunne placere mig ved vinduet og stadig have solbriller på. Så har jeg lystigt gloet på fremmede mennesker. Min veninde ødelagde det for mig den anden dag – man kan se mine øjne gennem mine nye solbriller. Øv.
Var det efter du havde stirret på folk?? Jeg har savnet solbriller i årevis af samme grund. At stirre uforstyrret på fremmede burde være en luksus alle kunne nyde!
Jep, jeg havde lystigt kigget på både bryster og buler i flere dage. For helvede da.