Eftersom jeg er begyndt at blive køresyg når jeg rejser med tog, kan jeg ikke foretage mig meget andet end at stene og sove. Problemet er bare at når jeg stener, glemmer jeg at styre hvor mine øjne bevæger sig hen.

Især når man finder ud af, at man har siddet med øjnene solidt plantet i fremmed mands skridt de sidste 5 minutter.

Oh the awkward silence..