I anledningen af den uendelighedsregn der lige nu falder i stride strømme fra en koksgrå himmel bringer jeg sæsonens guide til hvordan du kan gribe din uundgåelige efterårsblues an. (Altså, selvom man, som jeg, elsker efteråret, kan man stadig godt få efterårsblues og tung træthed).
Anyhoo, lad os komme til sagen! Her følger altså mine 9 tips, som er baseret på grundig research på Google:
1. Motionér. Det er vigtigt at røre sig. Men det er det jo sådan set på alle årstider.. Giver ekstra point hvis man gør det udendørs. Bare fordi det er ekstra træls.
2. Spis sundt. Igen, noget man siger, man burde gøre hele året rundt. Spis årstidens grønt som eksempelvis gulerødder, græskar, æbler (alle fungerer rigtig godt i kage).
3. Kom udenfor. Det er vigtigt at få luft i hovedet. Og lys, ikke.
4. Undgå at drikke for meget alkohol. Altså, det råd skal muligvis tages med et gran salt (et shot snaps) – man skal jo komme igennem det på en eller anden måde.
5. Slap af. Det er altid sundt. Men det er ikke sundt at stresse.
6. Vær social. Men kun med folk du kan lide, og kun når I laver sjove ting. Resten er ligemeget.
7. Få nok søvn. Altid essentielt.
8. Spis D-vitamin. Når det nu er så pokkers mørkt er det vigtigt med d-vitamin. Bare gør det.
9. Plej dig selv. Men det er næsten unødvendigt at sige, ikke? Det er jo det eneste man har lyst til i vintermånederne.
Du får ekstra point, hvis du kan gøre alle de ovennævnte samtidigt med den her.
Jeg håber I kan bruge disse råd – som virkelig er creme de la creme – og komme godt gennem de mørke måneder.
Som tak modtager jeg gerne kage.
Hahaha I love it :D Du tegner simpelthen fremragende!
Tusind tak Gitte! :)
Tak for sindssygt gode råd! 2’eren vil jeg så absolut tage til mig :-D
Velbekomme :) jeg håber du kommer godt gennem mørket!
This is just too true and too funny!
Takk <3
Ser nu muntert og lyst på efteråret ;-)
Det gør jeg nu for det meste også – det er trods alt min yndlingsårstid!
Nej det er da fordi jeg har fået dine tips jeg ser muntert og lyst på efteråret.
Årh, du charmer! :)