Jeg har købt mit første kunstværk. Sårn. Rigtigt.
Det er en stor ting.
Problemet er, det er stadig udstillet. Jeg har en øredøvende angst for at der er nogen der skal rende med lortet. Stjæle det, give flere penge for det end jeg gjorde, eller hvad folk nu kan finde på.
Men jeg har fundet en løsning. Jeg må til alle tider opholde mig på udstillingen og holde vagt.
Som enhver anden dag stod min mor og jeg forleden og skændtes i Kvickly over hvem der skulle betale.
Totalt uretfærdigt at have det trumfkort for sin opførsel.
Forleden fik jeg en sms fra T.
Moment – over. Jeg var også lige ved at blive urolig for niveauet af rørstrømskhed fra hans side.
Jeg har en veninde der er på Tinder (måske endda flere?). Via hende har jeg, som ikke-single, fået indblik i den mærkværdige verden, der er Tinder.
Efter lange og mange empiriske undersøgelser kom vi i fællesskab frem til at der groft set findes 6 typer af mænd på denne like-app fra himlen. De er som følger.
1. Ham der på forunderlig vis optræder med barn, på trods af at han ikke er far. For det reagerer kvinders æggestokke på – pronto?
2. Ham hipsteren med åndssvag kasket og opknappet skjorte, der nægter at drikke kaffe ud af andet end alt for små kopper.
3. Ham den (k)ærlige som holder af lange gåture i solnedgangen, på stranden.
4. Ham den skøre med nissehue, der tror nissehuen gør ham sjov og charmerende. Det gør den ikke.
5. Ham der “ikke havde andre billeder”. Pudsigt nok har han aldrig t-shirt på.
6. “Ham med alle negerbørnene på et børnehjem”, som min veninde sagde. Og ja, dem er der mange af.
Er du på Tinder? Har du en tilføjelse? Og ville du springe på én af ovenstående typer?
Læs Typer af mænd på Tinder vol. II lige her!
Jeg har aldrig rigtig gået op i det der Eurovision. Jeg har set det til tider, men har for det meste forholdt mig indifferent til det.
Alligevel sad mine forældre og jeg og så det i aftes.
Og jeg måtte sande at nogle omstændigheder gør at man engagerer sig mere.
I min familie kan vi godt lide vin. Det er ikke nogen hemmelighed. Vores smag er specifik, og GOD. Hvis vi selv skulle sige det. Så vi nyder gerne et glas eller 3 i ny og næ. Og da det over Påsken pludselig praktisk talt var sommer, skulle der selvfølgelig en flaske perlende hvidvin på bordet.
Men åh-åh.. Nogen havde ved en fejl købt Asti.
Som den fornuftige svigersøn S er, kom han straks med en løsning på problemet.
5 minutter senere..
Så hvad har vi lært i dag? Noget vi faktisk godt allerede vidste. Er der noget der smager skidt?
Det er egentlig altid interessant at høre, hvordan udlændinge ser danskerne som folk. Ikke mindst i forhold til svenskerne.
Det er vel også en slags kvalitet at have?
Efter jeg forleden klippede pandehår på mig selv, startede det faktisk nogle tanker omkring bloggen og (tegnet) identitet. Da jeg begyndte med at blogge gik jeg rimelig meget op i at tegne tøj og frisure som det ændrede sig, men efterhånden fandt jeg frem til mit tegnede jeg, som jeg har holdt fast i siden.
Men alligevel begyndte jeg at tænke: Burde jeg tegne pandehåret? Og fjerne det igen, når det gror ud? Hvad betyder mest for bloggen – at den er naturtro, eller let genkendelig? Så kom jeg i tanke om at det egentlig kunne gå hen og blive noget rigtig rod i forhold til andre optrædende på bloggen..
Fordi, HVIS jeg tegnede det, ville jeg komme til at ligne A..
Men hun har altså faktisk fået gryde. Af nogle også kendt som “munke-frisuren”. (Til mit forsvar er det latterligt svært at tegne. Tegnewise er jeg glad for at den frisure nu er overstået!)
Fordi nu er hun faktisk helt korthåret.
Men det er også indviklet, for P er også korthåret..
Noget helt andet er S. I kender ham med fire hår og et næsten barnagtigt blødt ansigt, men han har faktisk fået briller og har for det meste fuldskæg nu. Men for pokker, det har min far jo også.
Det er nok meget godt at holde sig til vante rammer. Ellers ville I sikkert blive forvirrede.
Nogle gange bliver jeg meget frustreret over at være “hjælpeløs kvinde”. Synes sjældent jeg får lov til bare at prøve (og evt. begå fejl) selv. I hvert fald når det handler om gør-det-selv arbejde.
Men efter at have stirret på min nymalede opslagstavle i ugevis fik jeg nok.
Så jeg gravede værktøj frem. Fra skunken. Det eneste sted i lejligheden, hvor S ved han kan gemme mine julegaver fordi jeg er for angst til at åbne lågen derind.
(bare for at illustrere mit motivationsniveau)
Det var den bedste følelse. Nu gjorde jeg det bare. Og manner, det ville blive en succes.
Efter at have forsøgt i rimelig lang tid blev jeg fanme sur. Hvor svært kan det være at skrue sådan en krog i? Inden du siger “Ikke særlig svært!”, så vid at jeg slår dig i ansigtet, hvis du siger det.
Det endte selvfølgelig med en “hvad-skal-du-så-skat?-er-det-det-rigtige-bor-skat?-nu-skal-jeg-lige-vise-dig-det-skat”-session. Jeg var overhovedet ikke irriteret.
Der er egentlig en pointe med at vores slikhylde er allerøverst, så nogen har svært ved at nå.
Men det føles ok nedværdigende, når nogen skal have fat i en stige for at nå…
