Farver er der sjældent her på bloggen. Men jeg har forelsket mig i noget turkis vandfarve, som jeg har leget med her på det sidste. Min scanner er desværre ikke den bedste, men det går umiddelbart lige.
I dag er der altså fisketema. Eller undervandstema, om du vil. En lille skitse for hyggens skyld.
Jeg håber I har haft en forrygende weekend – og at der også er sol på jeres søndag.
Vi ses i næste uge!
–bestemt ikke min. At alle er så belastende.
S og jeg var til koncert for en uges tid siden, og vi havde glædet os.
Og i starten var det ok. Du ved, folk skubbede lidt hist og her, stødte ind i én..
Men efterhånden blev folk bare mere trælse. Kom til at stå ved siden af en dansende fister, der synes det var herligt at støde ind i mig i musikkens rytme.
Men det blev værre…
Jeg var 1 gram selvtillid fra at have skældt nogen hæd og ære fra. Nedenstående billede er for de sartere sjæle, hvis du klikker på det kommer du til den originale version med ret grimt sprog. Nu er du advaret.
Jeg nøjedes med at hyperventilere og råbe af S i 5 minutter efter vi var kommet ud.
Er der bare mig der er blevet ældre og mere fragil? Eller ER det alle andre som blivere mere og mere irriterende? Jeg ved godt, hvad jeg lægger mine penge på.
I dag har jeg leget lidt med nogle af mine fødselsdagsgaver. Jeg er blevet begavet med akvareludstyr så det batter: Jeg er elendig til vandfarver, men vil så gerne blive bedre. Som det ser ud nu, er det vandfarverne der kontrollerer mig mere, end jeg kontrollere dem, og det har jeg det egentlig ikke så trygt med. Så kan jeg bedre lide mine tuscher og penne, der opfører sig, som jeg gerne vil have dem til.
Så altså, dagens søndagstegning er en skitse-agtig sag, der i sin uperfekthed egentlig er lidt charmerende – synes jeg.
Håber I har haft en herlig weekend :)
S vækkede mig imorges, frisk som en havørn og spændt som en flitsbue. For det er nogens (MIN) fødselsdag i dag.
Efterhånden blev jeg altså lidt vrissen. Hvordan kunne han forestille sig at vække mig PÅ MIN FØDSELSDAG uden kaffe?
Men så viste det sig at være helt okay at han ikke havde lavet kaffe, for én af hans gaver var en lækkeri-kurv med lækker, frisk-malet kaffe – lige til stempelkanden. Ham kan jeg altså godt lide <3
Kender I den britiske serie Survivors? Den er rigtig god. Noget med en virus der slår 90% af verdens befolkning ihjel og resten går bananas. Den har S og jeg set på det seneste.
Anden sæson var endnu mere spændende end den første.
SÅ spændende.
Men kender I det.. At en serie pludselig bliver annulleret og derfor aldrig bliver rigtig afsluttet?
Lidt ligesom dengang med Jimmys bondegård. Verden er skide urimelig.
Og det er i øvrigt bare benzin på bålet i forhold til min tro på at verden går under lige om lidt.
Jeg er igang med at teste kontaktlinser. Det er første gang nogensinde jeg prøver sådan nogen. Det går rigtig godt. Når de først er i. Og hvis de skal blive i, sådan, for altid. Det skræmmer mig at skulle ind og ‘trykke’ på øjenbollen, som optikeren sagde. Men det der skræmmer mig allermest.. Det er at tage lortet ud igen.
…
Hvis vi nu bare ignorere det, så er det der er sværest måske at vænne mig til mit gamle jeg uden briller.
I dag var jeg gået i gang med en tegning inspireret af novellen bag Hitchcocks The Birds. Det gik skæppe godt. Så godt at jeg tænkte “Det her skal fejres med vandfarve!”. Havde bare lige glemt at vandfarve gør mig hysterisk. Måske mest på grund af min manglende evne til at styre det vandbaserede helvede. Så fik lige ødelagt den tegning. Og startet forfra.
For ikke at tage nogle chancer fik jeg inkluderet nogle af mine yndlingstegneting. Såsom et lille uhyre, bøger og en lille sød én.
Det gik meget godt. Håber I har haft en dejlig søndag.
Forleden læste jeg om den der nye træningsapp – Træn med Forsvaret. Konceptet er vist at du med kortvarig, intensiv træning hver dag kan få samme resultater som hvis du boede nede i Fitness World. Det syntes jeg lød ret smart. Så den hentede jeg.
Når man så bruger den første gang, får man muligheden for at tage en test, for at finde ud af hvilken form man er i. Det skulle jeg naturligvis også prøve. Første øvelse gik ud på at holde overkroppen plan med underkroppen, mens halvdelen af kroppen ligger på en plan flade – fx et bord – mens app’en tager tid. Så jeg smækkede korpus over stuebordet. Men det var som om at der var et eller andet galt..
Så siden det gjorde så ondt, sprang jeg videre til selve træningsprogrammet. 
Men jeg tror jeg har et eller andet sygdomsagtigt under opsejling, for jeg havde ingen energi til øvelserne, og fik sådan en forfærdelig kvalme. Så jeg besluttede mig for at tage en lur.
…Men altså, kan helt sikkert anbefale app’en! Om ikke andet, så i hvert fald til at opdage muskelgrupper, du ikke aner du har.
Jeg bor på Trøjborg i Aarhus i en lejlighed, på en gade med mange andre lejligheder. Det har jeg efterhånden gjort i nogle år. Hvert år efter nytår kan man se gaderne fyldt op med halv- og heldøde juletræer op af huse, skraldecontainere, midt på gaden. Som det vrede menneske jeg er, fylder det mig med harme.
Ét er at det fine træ som engang stod i Hr. og Fru Jensens stue som centrum for juleglæden, bliver kasseret og smidt på gaden som var det Lutmillas afdankede sutsko.
Noget andet er; de forsvinder jo ikke bare af sig selv? Hvis du kan finde ud af at slæbe molevitten med hjem, så kan du vel også finde ud af at slæbe det på lossepladsen? Eller bestille storskrald?
Jeg behøver vel ikke forklare hvor upraktisk løse juletræer er under stormvejr.
Faktum er at folk efterlader dem på gaden og håber på tingene løser sig af sig selv.
Men altså. Det er nu midten af januar og de ligger der stadig. 
