Tag-arkiv: skravering

Søndagstegning: Forfra

I dag var jeg gået i gang med en tegning inspireret af novellen bag Hitchcocks The Birds. Det gik skæppe godt. Så godt at jeg tænkte “Det her skal fejres med vandfarve!”. Havde bare lige glemt at vandfarve gør mig hysterisk. Måske mest på grund af min manglende evne til at styre det vandbaserede helvede. Så fik lige ødelagt den tegning. Og startet forfra.
For ikke at tage nogle chancer fik jeg inkluderet nogle af mine yndlingstegneting. Såsom et lille uhyre, bøger og en lille sød én.

Søndagstegning - DenLilleSorte.org

Det gik meget godt. Håber I har haft en dejlig søndag.

Skitselørdag XIII

I dag er en perfekt lørdag. Én af de lørdage hvor man tuller rundt med et smil på læben fordi tingene bare passer sammen. Vejret er yndlingsefterårssmukt, sengetøjet hænger og lufter, lejligheden er ren(-ish), kaffen var god, et par timer med S (dem er der ikke mange af i øjeblikket), og færdiggørelse af tegning. Jeg er glad.

Jeg er også blevet ret glad for mit monster (for nye læsere har han også optrådt her og her). For monster er lidt ulykkelig og utilpasset, lidt for sær til at kaninen helt forstår ham. Så han ligger tit og kigger på stjernerne og bekymrer sig, mens kaninen sover.

Illustration af Kira Bang-Olsson

I øvrigt lægger jeg også til tider små videoer og procesbilleder (sammen med alt muligt andet crap) op på Instagram, så hvis det lyder sjovt kan I følge mig HER.

Rigtig dejlig lørdag til jer <3