Det har aldrig været nogen hemmelig at jeg har en stor kærlighed for kaniner. Derfor var det til min store glæde, da jeg fandt ud af, hvor mange kaniner der har profiler på Instagram. Et oveflødighedshorn af nut!!
S deler ikke helt min entusiasme. Men jeg skal nok få omvendt ham. Engang.
For lidt tid siden flyttede jeg rundt i vores stue; jeg byttede om på kontorplads og hyggekrog. Det fungerer, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg, urimeligt godt. Vi har nu den hyggeligste læsekrog under skråtaget, og en fin arbejdsplads i den anden side.
Men denne omrokering bragte også en uventet konflikt med sig. Nu skal vi nemlig kæmpe om, hvem der får lov til at sidde i hyggekrogen…
Heldigvis vinder jeg oftest med min feminine snilde.
Jeg fandt den mest skudsikre måde at få S ud af sengen på, på en lørdag. Om det så kom mig til gode, kan diskuteres.
For lidt tid siden skulle jeg til frisør. Den læser der måske har været med i laarng tid kan måske huske at det ikke altid går godt. Sjældent faktisk. (Se f.eks. her og her)
For at friste skæbnen lidt ud over det sædvanlige, legede jeg med tanken om at få en del kortere hår (det gik før næsten til nummi). Ironisk nok er det denne dag af alle, på vej til frisøren, at fremmed dame roser mit hår.
Så brugte min transporttid på at betvivle mig selv.
Heldigvis var frisørpigen vældig sød og fornuftig, og syntes helt klart at hestehalen skulle kappes. Så det blev den.
Og er glad. Så glad. Men når man er vant til at ha’ knold hele tiden, skal man vænne sig til kort hår. Så man skal afprøve ting.
Og det er absolut ikke alle ting der er lige succesfulde.
(Ved ikke lige hvor fedt det i øvrigt er at blive sammenlignet med sådan nogle herrer: 1 & 2 .. Tak kæreste.)
Lørdag kunne jeg på Facebook berette om, hvorledes jeg havde præsteret at hælde det meste af en kop frisk, varm morgenkaffe direkte ud over min computer.
Det så ca. sådan her ud:
Dramatisk, ja. Efter jeg havde slukket for maskinen, tørret den – og i samme ombæring hældt resten af kaffen ud over min pyjamas, så det lignede at jeg havde skidt vandpøller ud over mine py-bukser – fik jeg kølet lidt ned (og skiftet tøj). Og reflekterede lidt over morgenens hændelse med S.
Jeg er ikke sikker på, hvorfor han egentlig blev sur. Jeg kan jo ikke lyve om min kærlighedsrangliste.
2. spørgsmål fra spørgerunden. Der blev spurgt, hvilke dyr S og jeg ville være, hvis vi var.. ja, dyr. Både hvad S mener og hvad jeg mener. Så jeg spurgte S, uden at fortælle hvad jeg selv forestillede mig. Efter lidt betænkningstid sagde han, at jeg var hans enhjørning (cheesy-alert! men nuuuurh <3) og at han nok ville være et dovendyr. Så har jeg blot tilføjet, at hvis jeg var en enhjørning, ville jeg nok være en My Little Pony-udgave af en enhjørning. Bare fordi.
Jeg må indrømme, jeg havde lidt andre forestillinger. Nu hvor S har fået kæmpe skæg var det første jeg tænkte, at han naturligvis måtte være en bjørn. Sådan en stor sød, blød, beskyttende, men voldsom-når-sur, og stærk bjørn. Jeg ville nok være Æslet fra Peter Plys.
Man lærer en masse om sig selv og sin kæreste, når man skal besvare sådan et spørgsmål. F.eks. lærte jeg også nogle af mine tegneevners begrænsninger. Bjørne er for svære.
Jeg er her altså stadigvæk. Jeg har hverken glemt jer, bloggen eller spørgerunden. Sagen er bare den at jeg, med nok at se til, lidt overvurderede min tid. Men her kommer altså svaret på 1 (jaja..) spørgsmål fra runden. S og jeg har aftalt date-night (som i øvrigt er på vej til at faile fuldstændig fordi vi har glemt at bestille bord og det er løn-weekend, så alle borde og bio-billetter er væk…..) så derfor tænkte jeg, at jeg ville tegne svaret på, hvordan jeg og S mødtes.
Efter jeg havde spenderet et år i Nord Irland med at gå i skole og bo sammen med min storesøster og hendes familie, tog jeg til Viborg for at starte på grundkurset i fotografi på Medieskolerne. Derfor flyttede jeg ind på det tilknyttede kollegie. Her boede vi to og to på bittesmå værelser – jeg flyttede ind med en islandsk pige, og inden jeg så mig om, var jeg omringet af islændinge. Indtil den dag havde jeg aldrig mødt en islænding! Anyhoo. Det viser sig at min nabo på kollegiet også var islænding og faktisk også var på mit hold. Det var S.
Vi blev hurtigt meget nære i gruppen (af mig og alle islændingene), og brugte meget tid sammen. S, min roomie og jeg blev rigtig gode venner. Jeg synes også det var herligt, for S var rigtig hjælpsom og sød (og dejlig). Han kom gerne rendende i tide og utide. Så jeg skrev ofte til ham på msn (Ja, så gammel er jeg. For det yngre publikum kan jeg oplyse at MSN messenger var lidt ligesom chatten på Facebook.)
Vi var lidt glade i hinanden, og vi vidste det vist begge godt. Men fordi vi var så gode venner, så turde ingen af os gøre noget. Indtil en aften.
Vi havde skubbet S’ og hans roomies sovesofaer sammen, og havde smækket os 4 mand (så vidt jeg husker) for at se film med tømmermænd.
S og jeg lå helt stive ved siden af hinanden. Og nød vist egentlig ikke rigtig det der hyggen og putten, fordi vi var så angste for at komme til at røre hinanden.
Men det kom vi til alligevel (rimelig umuligt at lade være, når man ligger der 4 mand…).
Og pludselig holdt vi i hånden. Sådan lidt ligesom hvis man havde været 15. Men det var dejligt.
Lige indtil jeg faldt i søvn, vågnede og løb ud af værelset uden forklaring… Med lidt mere mod blev vi kærester indenfor de næste par dage.
Men det er næsten 8 år siden. Og det er sgu egentlig gået meget godt siden :)
