Det øjeblik hvor du ikke ved hvordan du skal reagere på Fakta-medarbejders umiddelbarhed.
Jeg valgte at tage det som et kompliment og svarede med et postkasserødt ansigt.
Det øjeblik hvor du ikke ved hvordan du skal reagere på Fakta-medarbejders umiddelbarhed.
Jeg valgte at tage det som et kompliment og svarede med et postkasserødt ansigt.
En tilfældig dag på havnen:
En tilfældig dag med familien:
Sidste weekend var jeg i byen med T og et par af hans venner. Vi endte et sted hvor de spillede ok 80’er rock. Jeg var ret imponeret over forsangeren..
…s hår.
3 timer senere..
SAS? Det der er bare ikke ok. Man kan ikke bare sende den slags breve til uvidende par. Det er alt-ødelæggende.
Jeg bruger stadig “DU er..”-joken. Det er mit svar til alt, og jeg synes stadig det er sjovt.
Jeg bevæger mig nogle gange ud på et sidespor, og den kan være grov, men det er i bund og grund stadig sjovt.
Igår da vi sad og nød aftensolen i vinduet læste S op fra sin øldåse.
Jeg lyver ikke, jeg har sjældent grinet så meget af mine egne jokes som af den.
Eftersom jeg er begyndt at blive køresyg når jeg rejser med tog, kan jeg ikke foretage mig meget andet end at stene og sove. Problemet er bare at når jeg stener, glemmer jeg at styre hvor mine øjne bevæger sig hen.
Især når man finder ud af, at man har siddet med øjnene solidt plantet i fremmed mands skridt de sidste 5 minutter.
Oh the awkward silence..
Jeg troede kun det var noget man sagde i film.
Mit ansigt, da det pludselig gik op for mig, hvorfor aldrende mænd i deres convertibles altid har vigende hårgrænse.
Senere samme nat ebbede festen lige så stille ud, samtidig med solen stod op.
A var usandsynligt frisk. Unaturligt frisk, vil jeg vove at påstå.
Af samme grund havde jeg slet ikke livskraft nok til at sige hende imod. Så vi tog hjem til mig for at sove. Hvilket man faktisk burde gøre noget mere. Hvis man liiige skruer ned for mængden af alkohol inden. For, som om det ikke var slemt nok at vågne efter fire timers søvn, så vågner man til lyden af Deadline. What the fuck.