Anstrengt

Efter 2 år med de billigste briller jeg dengang kunne finde (inkl. automatisk forvandling af blankt stel til mat og glas der var lige ved at poppe ud af stellet), har jeg endelig med hjælp fået nye PÆNE briller.
Første dag ville glæden ingen ende tage.
Men eftersom styrken er anderledes skal mine øjne liiige vænne sig til dem – og det er faktisk lidt svært, når alt arbejde pt. går via computer.
Man bliver sådan lidt Hans-Henrik-små-træt i øjnene og hovedet.
Og det bliver efter et par dage ret svært at fokusere.
De sidste to dage har føltes som forstadiet til øjeneksplosion. Bare uden klimaks.
Jeg ser frem til en weekend med mindre skærm (forhåbentlig).
Men stadig – YAY, nye briller!

I skovens dybe, stille ro

Jeg kan stadig godt lide at gå tur i skoven.
Jeg synes bare, at det er så usandsynligt irriterende at blive forstyrret af prust og nær-sammenstød med løbere konstance.
Alt jeg ønsker mig er at kunne sidde og nyde en stille, kontemplerende stund og lyden af vandet.
Men det får man fanme aldrig lov til i Risskov.
Så er de sgu også selv ude om det.

Rodfrugts-nedernhed og selvhad

Tænk at det skulle komme over mig, at min entusiasme over rodfrugts-bland-selv kunne nå så vilde højder, at jeg brugte 10 minutter på strategisk at fylde papirposen op for at få mest for pengene.
(et lag beder, fyld hullerne ud med jordskokker, lidt pastinakker og persillerod, fyld hullerne ud med jordskokker, beder, fyld hullerne ud med jordskokker og lilla gulerødder)

..er stadig skuffet over at de ikke havde gule beder…