Som I sikkert har fundet ud af efterhånden, spenderer jeg 80% af min tid på universitetsbiblioteket i øjeblikket. Og man skulle ikke tro det, men man oplever mange interessante ting deroppe (ikke et ord om at det eventuelt kunne være fordi man keder røveren ud af bukserne deroppe..). Eksempelvis har jeg efter en del semestre fundet ud af, at hvis du gerne vil have en ordentlig plads, skal du komme inden biblioteket åbner (kl. 9, red.). Hvad ingen fortalte mig om, var mængden af mennesker, der står i kø allerede 8:50.
Vi snakker Magasin-udsalg. Billetsalg til Lady Gaga. Roskilde lige inden de vælter hegnet (har jeg ladet mig fortælle, siden jeg aldrig har været der). We’re talking a lot of people. Som alle sammen vælter ind af de samme to glasdøre, det sekund de låser op. Og op af den forholdsvis smalle trappe.
Forleden kom jeg dog lidt for sent (først kl 9:01 – alle var indendøre da), og endte bag en meget ældre herre, der på trods af hans størrelse fyldte enormt meget (skulle jo løbe op og have den plads dér). Jeg undrede mig over, hvad sådan en ældre herre lavede der, da han tydeligvis ikke var bibliotikar (ret sikker på, at han er for gammel, og derudover havde han ingen uniform på. Hvilken uniform det skulle være, ved jeg ikke, men… nå!).
Her ser vi så mig i hvad der skal forestille gadedrengehop (…) på vej til biblioteket. Min rygsæk er langt fra ligeså smart, som den jeg er iført på tegningen.. Og den ældre herre på den anden side af stregen.
Jeg kommer endelig forbi ham og op til min plads ved siden af L. Senere på dagen går jeg forbi computerområdet, og ser igen den ældre herre. Nu ved computer. Og så husker jeg ham fra sidste eksamensperiode….
Jeg havde nemlig sat mig ved siden af selvsamme ældre herre en dag, hvor jeg skulle udskrive nogle papirer, og imens jeg venter på at computeren logger på (traditionen tro har biblioteket kun computere, der fungerer i sneglefart), vandrer mit blik. Til naboens skærm. Og stiller skarpt på uklædte, unge drenge. Og piger. Og storbarmede kvinder. Og kønsdele i store formater. Selvsagt rødmer jeg som langt ind i helvede. På trods af at det intet har med mig at gøre. Er det sært, at jeg simpelthen ikke tror mine egne øjne? Kan da ikke forestille mig, at en ældre herre som denne, ville vandre helt op til et universitetsbibliotek for at se på porno (altså, klam porno) (altså. VIRKELIG)? Men jo. For han kommer der hver dag. Disse dage har han sågar bevæget sig ind på sexchats.
Gad vide hvordan han præsenterer sig selv?
Her ser vi mig, der forsøger at komme forbi en usandsynligt slingrende herre // Og her går det op for mig, hvem herren er, idet jeg ser på hans skærm. (Og har tilsyneladende mistet alt håret af skræk?)
Glæder mig i øvrigt til at se, hvem der lander på bloggen nu med den samling nøgleord, jeg har lavet… Hm.
Min søster kunne så fortælle mig at mine nevøer også er begyndt på det, når tingene ikke virker som de gerne vil have dem til.
Overraskende som tingene kommer ‘full circle’.
Jeg er ikke sikker på, hvorfor han egentlig blev sur. Jeg kan jo ikke lyve om min kærlighedsrangliste.
