Tag-arkiv: forår

Rå mængder kærlighed

Dét jeg glæder mig allermest til ved foråret er altid at begynde at så ting. Allerede i februar kan man så chili, I kid you not! (Entusiasmen vil ingen ende tage)
Men man skal bare vente så meget. Har stirret ned i min spirebakke hver 2. time i over en uge nu.
Nu er det kun de frø jeg har taget ud af supermarkedschilier, der er spiret. Dem jeg har købt i dyre domme hos Camilla Plum har slet ikke rørt på sig. Men fodrer alligevel begge dele med masser’ kærlighed.

Nu med smag af kattepis

Når jeg tænker over det, virker det ret omsonst at opdatere bloggen i dag, da jeg sikkert er den eneste der sidder indefor og kukkelurer, mens solen velsigner resten befolkningens blegfede kinder… Yay afleveringsfrister.. ;)
Anyhoo. E-cigaretten har fået sit indtog i vores hjem.

 

Fml.

Jeg er blevet ramt af vinter-eksamen-mangelpåvitaminer-speciale-mørke-træthed. Er kronisk træt og snottet, og det udvikler sig aldrig til reel influenza (ville jeg egentlig foretrække, så jeg kunne få det bedre på den anden side).
Jeg er træt og uoplagt fra jeg vågner..
..og kan kun lige overskue at kravle op til skrivebordet med kaffen..
..få læst lidt til specialet..
..hvorefter jeg kan kravle tilbage i min hule, fuldstændig brugt og ubrugelig.
 Vil virkelig gerne snart have forår og energi igen.
Savner energi.

Destruktiv hygge

Vores ‘nye’ underboere og jeg har startet en fantastisk tradition. Et givent tidspunkt på eftermiddagen mødes vi tilfældigt i haven og ender med at drikke rosé og øl i timevis. Det betyder desværre også at jeg intet konstruktivt får lavet om aftenen, men det er måske også en ok grund at have.

Nye prioriteter

Da mine forældre kom på besøg havde de også et mini-drivhus med til os. 
Så lige så snart det var tørt udenfor søndag var vi alle igang.
Indtil videre står der kun en lille tomatplante og en spand basilikum, men det er nok til at jeg bruger alle mine vågne timer til at hænge ud med hovedet i drivhuset. 
Jeg elsker forår!

Helt op under kjolen

På kunsthistorie i Aarhus er vi så heldige at være lokaliserede på den gamle kaserne, og har dermed vores helt eget grønne område, hvor vi kan sidde i solen. Og det gjorde vi forleden. (det er mig med blondekjole på..)
Da vi sad midt i vores salige fryd, havde jeg ikke just set det komme da A pludselig stak hånden op under skørtet på mig..

Uanset synes jeg godt man må give en advarsel!