Mit lørdagsindlæg kom slet ikke igår. Det er der egentlig flere grunde til.
Der gik nemlig nogle timer med at stå i regnen i botanisk have til demonstration..
Og aftenen gik med at drikke sprudlende hvidvin i pyjamasbukser med S for at fejre, at jeg fra imorgen har fast arbejde. Jeg er vanvittigt lykkelig og tør stadig ikke helt tro på det.
Så jeg fortsætter med at danse rundt (stadig i mine pyjamasbukser, det er vel weekend).
For næsten to år siden blev jeg færdig med min uddannelse og kunne derfor stolt kalde mig selv for Cand. Mag. i kunsthistorie. Efter at have kæmpet med (og lidt nydt) mit speciale var det en stor lettelse at aflevere. Det var en fed følelse.
Så jeg havde det egentlig ret fedt med at skulle søge job. Ikke alt det der jobcenter- og a-kasse-noget, men det der med at jeg skulle have et fedt job, hvor jeg kunne nyde godt af min uddannelse. 
Men som tiden gik fik jeg ret mange afslag på mine ansøgninger, ret mange upersonlige afslag (f.eks. det her). Det viste sig at der tilsyneladende ikke var så mange der kunne bruge en kunsthistoriker som mig.
Den situation varede i virkelig lang tid. Og det gør det virkelig svært at blive ved med at tro på sig selv og at man virkelig har noget at tilbyde. Men fandme, altså, det har jeg.
Og det var der heldigvis nogen der kunne se. For nogle uger siden fik jeg et ja tak.
Stillingen er godt nok tidsbegrænset, men jeg elsker det. Hver dag når jeg tager hjem fra arbejde er jeg fyldt med glæde i maven.
Long story short. Jeg er startet for et par uger siden, og derfor har jeg ikke haft meget overskud til bloggen. Men jeg savner den og jer!
Ps. Det er lige gået op for mig at der er to uger til Copenhagen Comics. To fucking uger.
Panik much?
Kommer du?
Den sidste omgang spørgsmål handler om mine fremtidsdrømme, arbejde og tegnestil.
Jeg blev spurgt “Hvordan kom du op med ideen om denne tegnestil?”. I virkeligheden er det nok noget der har udviklet sig. For da jeg var lille (jeg ved ikke helt hvornår det begyndte) begyndte jeg at tegne familiens sjove anekdoter. Situationer vi har moret os over, som selvfølgelig skulle gentages, så vi kunne grine én gang til.
Lige så stille udviklede denne stil sig, og har faktisk holdt fat i en del år nu (bloggen har jo også næsten 4 år på bagen). Hvis man synes det kunne være sjovt at se hvordan Den Lille Sorte startede ud (for der er faktisk sket en del), kan man med fordel læse bloggen helt fra begyndelsen.
Jeg blev også spurgt, hvad jeg som barn gerne ville være, når jeg blev voksen. Og jeg tror faktisk det var noget så regulært som frisør. Det er jeg også sikker på, jeg ville være vildt god til.
Og mit drømmejob i dag? Jeg vil ikke lægge mig fast på en titel, men jeg drømmer om et kreativt fællesskab af en art, hvor jeg enten kan arbejde med mine kreative evner eller mine kunsthistoriske. Jeg er ikke så kritisk, jeg kunne bare så godt tænke mig et rart arbejde.
Det allersidste spørgsmål i denne omgang går på, hvilken opskrift der ville være den første til at komme op, hvis Den Lille Sorte (Gryde?) ville blive forvandlet til en madblog. Det er faktisk lidt sjovt, for jeg har altid haft en fascination af alt det her mad – og TV-køkkener. Da jeg var lille stod jeg for det meste under vores altan, og snakkede til buskene, men jeg blev smurt ind i mudder.
Så derfor er jeg ret sikker på, at jeg ville lave de dersens populære “v-logs” direkte fra køkkenet, så jeg kunne udleve min drøm. Den første video ville være om min livret pt.: Pizza med dampede rødbedeskiver og karameliserede løg med balsamico. (savl)
Og ja, selvfølgelig ville jeg have skåneærmer på.
TAK for alle jeres spørgsmål – det har virkelig været sjovt at tegne svarene! Vi er kommet vidt omkring, og nu ved I en del meget random ting om mig. Det er der vel også en art kvalitet i!
