Jeg fandt den mest skudsikre måde at få S ud af sengen på, på en lørdag. Om det så kom mig til gode, kan diskuteres.
Tag-arkiv: kæreste
Frisørtid
For lidt tid siden skulle jeg til frisør. Den læser der måske har været med i laarng tid kan måske huske at det ikke altid går godt. Sjældent faktisk. (Se f.eks. her og her)
For at friste skæbnen lidt ud over det sædvanlige, legede jeg med tanken om at få en del kortere hår (det gik før næsten til nummi). Ironisk nok er det denne dag af alle, på vej til frisøren, at fremmed dame roser mit hår.
Så brugte min transporttid på at betvivle mig selv.
Heldigvis var frisørpigen vældig sød og fornuftig, og syntes helt klart at hestehalen skulle kappes. Så det blev den.
Og er glad. Så glad. Men når man er vant til at ha’ knold hele tiden, skal man vænne sig til kort hår. Så man skal afprøve ting.
Og det er absolut ikke alle ting der er lige succesfulde.
(Ved ikke lige hvor fedt det i øvrigt er at blive sammenlignet med sådan nogle herrer: 1 & 2 .. Tak kæreste.)
Mit kæreste og værste eje
Jeg blev også spurgt hvad mit kæreste og mit værste eje er. Jeg har lidt en aversion (kald det hysteri) mod at vælge nogle af mine ting-ting fremfor andre, så derfor er jeg gået lidt mere overordnet til værks.
Så mit kæreste eje. Der vil jeg nok sige min fantasi. For den kan overraske mig med dens særheder og uforudsigelighed, og det er så forunderligt at læne sig tilbage og bare følge med og se hvad den nu finder på. (Tryk på billedet for at se en stor version – der gik desværre en del detaljer tabt i den lille)
Mit værste eje derimod, det er nok den mørke skygge der altid lurer i mit baghoved og fortæller mig at jeg ikke er god nok.
Den er et værre røvhul og jeg kaster tunge bøger efter den dagligt.
..mænd er dovne!
Fødselsdagsmorgen
S vækkede mig imorges, frisk som en havørn og spændt som en flitsbue. For det er nogens (MIN) fødselsdag i dag.
Efterhånden blev jeg altså lidt vrissen. Hvordan kunne han forestille sig at vække mig PÅ MIN FØDSELSDAG uden kaffe?
Men så viste det sig at være helt okay at han ikke havde lavet kaffe, for én af hans gaver var en lækkeri-kurv med lækker, frisk-malet kaffe – lige til stempelkanden. Ham kan jeg altså godt lide <3
Nu er det gået for vidt
Når man er så gammel og sølle må man altså også høre for det. Ingen vej udenom.
Man har kun det skæg, man selv sidder på: Del 2
Nå, men altså S’ skæg. Jeg har længe kæmpet en brav kamp mod S’ mor, og faktisk hele hans familie, om hans skæg.
Jeg synes han er pæn med skæg. Jeg elsker skæg. Så’n pænt, velholdt skæg. Dét mandigt.
Jeg endte også med at vinde. S har pt. stur stur flot skæg. Hele familien hader det. Jeg er glad.
Eller rettere, var. Indtil han fandt the Beard Baron på youtube.
Derfra begyndte det at tage overhånd.
Altså. Hvor er the manly ruggedness i det? Heldigvis er det (mestendels) gået over nu. Ønskelisten er skåret ned til en skægkam. Det kan jeg godt lige gå med til.
Så nu er jeg glad igen. Og nyder bare skægget.
Live fra Lolland: I et forhold er det vigtigt, at kunne gå på kompromis
I dag har jeg besøg af Live fra Lolland, som I garntrisset kender. Hun laver de der sjove indlæg, hvor hun tegner ting vi genkender, krummer tæer af og kan grine af (fordi det pludselig ikke handler om os). Jeg føler mig meget heldig at denne seje dame vil tegne herovre! Så tak – og god fornøjelse til jer andre.
Husk at LivefraLolland.dk er stedet for du finder flere af hendes tegninger!
Skunken og jeg
Jeg havde fundet et nyt DIY-projekt, som teknisk set var ret enkelt. Det handlede egentlig bare om at male et lille bitte tv-bord.
Jeg hader skunken. Så meget at jeg ALDRIG åbner dørene dertil. Så meget at S ved at han altid kan gemme mine gaver derine, fordi der ingen chance er for at jeg roder mig derind.
Men siden han ikke lige var i stand til at finde den der maling til mig, og jeg VIRKELIG gerne ville igang, så var der jo ingen vej udenom.
Lettelsen var håndgribelig. Jeg var fanme stolt af mig selv.
Det var bare som om S ikke oplevede helt samme entusiasme. Som om han ikke helt fattede hvordan mit liv var forandret? Måske var det fordi han nu kunne se, hvordan mit behov for beskyttelse nu har ændret sig?
Når indkøb bliver til et socialt eksperiment
S havde slemme tømmermænd. Jeg besluttede mig for at være den søde kæreste og spørge, hvad han ville have fra Fakta.
Normalt plejer jeg jo at købe muligt sundt udover chips, så folk ikke tror jeg kun er i Fakta for at købe chips. Men jeg havde jo lige købt ind, så vi manglede slet ikke noget.. Det er lidt ligesom kun at købe toiletpapir og bind, og så stå og mærke folks blikke i nakken, når de tænker konkluderer på ens indkøb.
Jeg kunne med andre ord mærke presset.